Mange kender til perioder med vedvarende oppustethed, mavesmerter eller en træthed, der ikke rigtig vil gå væk. Det er næsten altid uskyldigt.
Men for en lille gruppe gemmer der sig en alvorlig sygdom bag de diffuse symptomer.
Nu starter et stort britisk forsøg, der skal undersøge, om en enkelt blodprøve hos den praktiserende læge kan fange kræftformer som bugspytkirtel-, æggestok- og leverkræft tidligere.
Forsøget hedder STRIDE-RCT og ledes af University of Birmingham.
Læs også: Frossen skulder: 7 tegn og hvad forskning viser faktisk lindrer smerterne
Over 20.000 NHS-patienter på 45 år og derover skal deltage. Blodprøverne tages hos cirka 200 almen praksis i England, når patienterne alligevel kommer til lægen med vage mavesymptomer.
Målet er at se, om prøverne er præcise nok til bredere brug.
Mavekræft opdages ofte alt for sent
Kræft i bugspytkirtlen, æggestokkene og leveren giver sjældent tydelige tegn i starten.
Symptomerne ligner ofte almindelige maveproblemer, og det betyder, at sygdommen typisk først opdages, når den har spredt sig.
Læs også: Hjertebanken: 7 årsager og advarselstegnene du ikke bør ignorere
Tallene taler deres tydelige sprog. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er fem år efter diagnosen kun omkring 15 procent af mænd og 16 procent af kvinder med bugspytkirtelkræft stadig i live.
For æggestokkræft ligger overlevelsen højere, men stadig langt under de fleste andre kræftformer.
I England får omkring 70.000 mennesker hvert år en diagnose med en af kræftformerne i bugspytkirtlen, maven, leveren, æggestokkene eller tarmen. Knap 35.000 dør af dem, blandt andet fordi sygdommen opdages sent.
Sådan skal forsøget fungere
Forsøget er et såkaldt platforms-forsøg. Det betyder, at flere forskellige blodprøver fra tre firmaer bliver testet sideløbende i samme opsætning. Nogle af prøverne måler proteiner i blodet. Andre leder efter små stykker DNA, som kræftceller afgiver.
Læs også: Nyt kræftmiddel ændrer udsigterne ved livmoderkræft
Patienterne afgiver ét eller to små glas blod, når de alligevel får taget blodprøver hos lægen. Herefter følger forskerne, om prøverne reelt kan skelne dem, der har kræft, fra dem, der har ufarlige mavegener.
Forsøget omfatter tarm-, tyndtarms-, mave-, spiserørs-, bugspytkirtel-, lever-, galdevejs-, galdeblære-, æggestok-, livmoder-, nyre-, blære- og prostatakræft. Det er blandt de kræftformer, der i dag er sværest at fange tidligt.
Svaret er ikke givet endnu
Forskerne understreger, at vi endnu ikke ved, om blodprøverne virker godt nok til bred brug. Tidligere forsøg med en anden multikræft-blodprøve, Galleri, har skuffet og ramte ikke det primære mål om at reducere antallet af sent opdagede kræfttilfælde.
Aneel Bhangu, kirurg og en af forsøgets ledere, siger til University of Birmingham, at mange patienter kommer til lægen med symptomer, der både kan være ufarlige og alvorlige. Netop der kunne en blodprøve blive et redskab, som lægen mangler i dag.
Læs også: Slankemedicin kan hjælpe mod nogle spiseforstyrrelser, men forværre andre, viser forskning
Han tilføjer, at forsøget er designet til at give et hurtigt og klart svar på, om blodprøverne er pålidelige nok til at blive brugt i det almindelige sundhedsvæsen. Resultaterne skal afgøre, om prøverne kan rulles bredere ud.
Mavesymptomer
Blodprøverne er ikke tilgængelige hos danske læger, og de testes kun i et britisk forskningsforsøg.
Har du symptomer som vedvarende oppustethed, uforklarligt vægttab, nye mavesmerter eller ændret afføring, der varer ved, bør du tale med din egen læge.
Forsøget er finansieret med op til 8,49 millioner pund fra den britiske regering via National Institute for Health and Care Research og løber de næste år, inden resultaterne kan vurderes.
Læs også: Forskere har rettet genfejl direkte i leveren for første gang
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.