Varme bade viser potentiale i behandling af højt blodtryk

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning tyder på, at et varmt bad kan have en overraskende effekt på dit blodtryk – men eksperter maner til forsigtighed.

Der er noget særligt ved at synke ned i varmt vand efter en lang dag. Kroppen falder til ro, pulsen ændrer sig, og tankerne glider lidt lettere.

Men for nogle kan den velkendte rutine måske være mere end bare afslapning. Ny forskning peger på, at varme bade kan spille en rolle i kampen mod forhøjet blodtryk.

Et videnskabeligt review offentliggjort i Journal of Applied Physiology har gennemgået eksisterende studier om såkaldt hot water immersion. Arbejdet er ledet af Dr. Priyom Bose og kolleger, som har analyseret både kort- og langtidseffekter.

En gammel vane

At bruge varmt vand som behandling er langt fra nyt. Fra japanske onsen til nordiske bade har varme kilder gennem århundreder været forbundet med sundhed og velvære.

Læs også: Nyt lægemiddel kan sænke risikoen for ny blodprop i hjernen med 26 procent

I dag defineres behandlingen typisk som ophold i vand på omkring 39–40 grader. Ved disse temperaturer stiger kropstemperaturen, blodkarrene udvider sig, og modstanden i kredsløbet falder midlertidigt.

Ifølge gennemgangen kan denne udvidelse af blodkarrene sænke blodtrykket her og nu. Samtidig øges blodgennemstrømningen i huden, hvilket påvirker karvæggene og kan sætte gang i gavnlige tilpasninger.

Hvad forskningen viser

Hypertension rammer over 30 procent af verdens voksne befolkning og øger risikoen for hjerte-kar-sygdom, slagtilfælde og nyreskader. Selv et fald på 10 mmHg i det systoliske blodtryk kan markant reducere risikoen for alvorlige hændelser.

Flere mindre studier tyder på, at gentagne varme bade kan sænke både blodtryk og hvilepuls, især hos ældre og personer med allerede behandlet forhøjet blodtryk.

Læs også: Ny forskning: Isposer kan forlænge heling efter skader

Forskerne understreger dog, at mange studier er små og sjældent anvender døgnmålinger, som er den mest præcise metode. Effekten på langt sigt er derfor fortsat usikker.

Hvem har gavn

Data peger på, at ældre voksne og personer med type 2-diabetes eller kredsløbsproblemer kan opleve de mest stabile forbedringer. Yngre, raske personer ser derimod mere blandede resultater.

Forskerne fremhæver, at varme bade bør ses som et supplement til medicin og motion, ikke en erstatning. Moderate temperaturer og fornuftig varighed anbefales for at mindske risikoen.

Samlet set viser gennemgangen et lovende, men endnu ikke fuldt dokumenteret potentiale.

Læs også: Nyt studie: 150 minutters motion om ugen er måske ikke nok

Kilder: News Medical og Physiology Journals

Læs også: For meget vand kan føre til forgiftning - pas på disse tegn

Andre Artikler

Nyt lægemiddel kan sænke risikoen for ny blodprop i hjernen med 26 procent

Et nyt lægemiddel kan muligvis reducere risikoen for, at patienter får endnu en blodprop.

Ny forskning: Isposer kan forlænge heling efter skader

Mange bruger isposer mod forstuvninger og ømme muskler. Nu viser ny forskning, at behandlingen måske kan gøre helingen langsommere.

Nyt studie: 150 minutters motion om ugen er måske ikke nok

Ny forskning tyder på, at de officielle motionsråd måske ikke er nok, hvis man vil beskytte sit hjerte bedst muligt.

Disse fødevarer kan være med til at begrænse mavefedt

Mavefedt handler ikke kun om udseende. Når fedtet samler sig tæt på kroppens organer, kan det være forbundet...

Nyt lægemiddel kan sænke risikoen for ny blodprop i hjernen med 26 procent

Et nyt lægemiddel kan muligvis reducere risikoen for, at patienter får endnu en blodprop.

Ny forskning: Isposer kan forlænge heling efter skader

Mange bruger isposer mod forstuvninger og ømme muskler. Nu viser ny forskning, at behandlingen måske kan gøre helingen langsommere.

Nyt studie: 150 minutters motion om ugen er måske ikke nok

Ny forskning tyder på, at de officielle motionsråd måske ikke er nok, hvis man vil beskytte sit hjerte bedst muligt.