Ifølge en pressemeddelelse fra American Academy of Neurology havde patienter med kronisk migræne, som begyndte på GLP-1-lægemidler for eksempelvis diabetes eller vægttab, sjældnere behov for ny forebyggende migrænemedicin.
De blev sammenlignet med patienter, der startede på topiramat, som ofte bruges mod migræne.
I gruppen, der tog GLP-1-medicin, blev der i mindre grad udskrevet lægemidler som valproat, CGRP-antistoffer, tricykliske antidepressiva og gepanter. Der var ingen forskel i brugen af betablokkere.
Forskerne peger på, at forskellen gik igen på tværs af flere typer forebyggende behandling.
Læs også: Hvad sker der med immunforsvaret under et saunabad?
Færre besøg på hospitalet
Undersøgelsen bygger på sundhedsdata fra omkring 22.000 personer med kronisk migræne.
Sygdommen er defineret som hovedpine mindst 15 dage om måneden i tre måneder, hvoraf mindst otte dage har typiske migrænesymptomer.
Deltagerne blev fulgt i et år efter, at de startede behandling.
23,7 procent af dem, der fik GLP-1-medicin, besøgte skadestuen i perioden. I gruppen, der fik topiramat, gjaldt det 26,4 procent.
Læs også: Mange kvinder rammes af blærebetændelse: Nu peger forskere på en overset behandling
Derudover havde GLP-1-gruppen færre indlæggelser, færre nerveblokader og færre recepter på triptaner, som bruges mod akutte migræneanfald.
Kræver mere forskning
Studiet er et obsavationsstudie, hvilket betyder, at man ikke kan sige, om medicinen direkte er årsagen til forskellene.
Andre forhold som vægttab eller ændringer i sygdommens sværhedsgrad kan have haft betydning.
Resultaterne skal præsenteres på American Academy of Neurologys årsmøde i april 2026. Forskerne understreger dog, at der er behov for flere undersøgelser.
Læs også: Forskere opdager uventede ændringer i hjernen under overgangsalderen
Kilder: News Medical og American Academy of Neurology.
Læs også: Daglig te er godt for hjertet, medmindre du drikker den brændende varm
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.