Forskere fra UCLA Health har analyseret data fra over 1.600 personer for at forstå, hvordan miljøet kan påvirke risikoen for sygdom. Studiet er udgivet i Molecular Neurodegeneration.
Halvdelen af deltagerne havde Parkinsons sygdom, mens resten ikke havde.
Ved at sammenligne adresser med registre over pesticidbrug har forskerne beregnet, hvor meget deltagerne kan have været udsat for bestemte stoffer over tid.
Det giver et mere præcist billede af langvarig påvirkning.
Læs også: Tarmkræftscreening kan sænke din risiko for at dø af sygdommen med over 40 procent
Forsøg i laboratoriet
For at forstå, hvad der sker i kroppen, har forskerne også lavet forsøg med dyr.
Her så man, at eksponering af pesticidrester kunne føre til bevægelsesproblemer og skade på nerveceller, som er vigtige for kroppens bevægelser.
Der blev også fundet ophobning af skadelige proteiner i hjernen samt tegn på betændelse.
Forsøg viste desuden, at cellernes evne til at rydde op i affaldsstoffer blev svækket.
Læs også: Disse fire tilstande koster os flest raske leveår, og to kan aktivt forebygges
Miljøets rolle for udviklingen af Parkinsons
Pesticider bruges stadig mange steder i verden, selvom nogle er blevet begrænset. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan de påvirker helbredet.
Forskningen tyder på, at miljøfaktorer kan spille en større rolle i udviklingen af sygdomme, end man tidligere har troet.
Det kan få betydning for både forebyggelse og overvågning af udsatte personer.
Personer, der over længere tid har været udsat for pesticidet chlorpyrifos i deres nærmiljø, har ifølge forskningen mere end 2,5 gange så høj risiko for at få Parkinsons sygdom sammenlignet med personer med lav eller ingen eksponering.
Læs også: Kabinepersonale kan have højere kræftrisiko fra stråling end nuklearteknikere
Kilder: Science Daily og Molecular Neurodegeneration.
Læs også: Arbejder du fast om natten? Det kan øge din risiko for kræft, hjertesygdom og diabetes
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.