Mange kender følelsen af, at kroppen pludselig siger fra. En smerte, der ikke bare forsvinder, og som kræver behandling for at holde hverdagen kørende.
For nogle handler det om at dæmpe symptomerne – men måske gemmer der sig en større gevinst.
Ny forskning peger nemlig på, at en velkendt behandling kan have en effekt, de færreste havde forestillet sig, det skriver Science Daily.
Ifølge forskere fra University of Nottingham, i et studie offentliggjort i JAMA Internal Medicine, kan behandling af urinsyregigt være tæt forbundet med lavere risiko for alvorlige hjerteproblemer.
Læs også: Glem sprøjterne: Patienter tabte over 10 procent af deres vægt med ny pille
Mere end bare smerter
Urinsyregigt opstår, når niveauet af urinsyre i blodet bliver for højt, hvilket fører til smertefulde betændelsestilstande i leddene. Sygdommen er udbredt og forbindes ofte med en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Behandling med lægemidler som allopurinol bruges til at sænke urinsyreniveauet og forebygge anfald.
Hidtil har fokus primært været på at lindre smerter og reducere tilbagefald. Den nye forskning antyder dog, at effekten rækker langt videre end det.
Resultaterne overrasker
Studiet bygger på data fra næsten 110.000 patienter over en længere årrække i det britiske sundhedssystem.
Læs også: Tidlige tegn på kræft, du bør tage alvorligt
Her sammenlignede forskerne personer, der opnåede et lavt niveau af urinsyre, med dem der ikke gjorde.
Resultaterne viste blandt andet:
- Færre tilfælde af blodprop i hjertet og hjernen
- Lavere dødelighed relateret til hjerte-kar-sygdomme
- Størst effekt hos patienter med i forvejen høj risiko
Jo lavere urinsyreniveau, desto tydeligere var den positive effekt.
En ny tilgang
Fundene kan ændre måden, man ser behandling af urinsyregigt på. Det handler ikke længere kun om at undgå smertefulde anfald, men også om at reducere risikoen for livstruende sygdomme.
Læs også: Gennembrud for millioner nyrepatienter: Medicin viser ny effekt
For patienter kan det betyde, at korrekt behandling og opfølgning bliver endnu vigtigere fremover.
Samtidig peger forskningen på behovet for en mere målrettet indsats, hvor behandlingen tilpasses den enkelte.