Det, du spiser, drikker og indånder hver dag, føles som en naturlig del af hverdagen. De fleste stoler på, at godkendte kemikalier er sikre i de mængder, vi møder dem.
Men ny forskning antyder, at virkeligheden kan være mere kompleks, end vi hidtil har troet.
Ifølge Institut Pasteur, med resultater offentliggjort i Nature Health og bidrag fra IRD og University of Toulouse, peger et stort studie nu på en tydelig sammenhæng mellem pesticidpåvirkning og øget kræftrisiko.
Et skjult mønster
Forskerne valgte Peru som case og kombinerede miljødata med nationale kræftregistre.
Læs også: Mange danskere tager blodtryksmedicin: Derfor bør du undgå at springe doser over
Det gav et detaljeret billede af, hvordan pesticider spreder sig i omgivelserne og påvirker befolkningen.
I modsætning til tidligere studier blev der ikke kun set på enkeltstoffer. I stedet analyserede forskerne, hvordan flere pesticider optræder sammen i virkeligheden.
I visse landdistrikter er mennesker udsat for op mod 10-12 forskellige stoffer samtidig.
Risiko i samspil
Resultaterne viste en klar tendens: Områder med høj pesticidbelastning havde markant flere kræfttilfælde. I nogle regioner var risikoen op til 150 procent højere.
Læs også: Mange danskere har fedtlever uden at vide det: Her er, hvad du selv kan gøre
Det opsigtsvækkende er, at de undersøgte pesticider hver især anses som ikke-kræftfremkaldende. Problemet opstår tilsyneladende, når de kombineres over længere tid.
Faktorer, der spiller ind:
- Langvarig eksponering i små mængder
- Samspil mellem flere kemikalier
- Spredning via luft, jord og vand
Tidlige forandringer
Studiet peger også på, at påvirkningen begynder længe før sygdom opdages. Særligt leveren, som nedbryder kemikalier, viser tidlige tegn på forstyrrelser.
Disse ændringer kan gøre kroppen mere sårbar over for andre belastninger som inflammation og infektioner.
Læs også: Svimmelhed kan være et advarselstegn: Her er symptomerne, du skal kende
Ifølge forskerne kan det betyde, at nuværende grænseværdier ikke afspejler den reelle risiko.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.