De fleste af os tænker først på hjertet, kosten eller motionen, når vi taler om et langt og sundt liv. Men kroppens sundhed bliver også påvirket af mekanismer, som de færreste kender til, og som arbejder i det skjulte gennem hele livet.
Nu peger forskning fra Mass General Brigham, offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature, på, at et lille organ i immunsystemet kan spille en langt større rolle for vores helbred, end forskere tidligere har troet.
Resultaterne tyder på, at organets tilstand hænger tæt sammen med både levetid, sygdomsrisiko og effekten af moderne kræftbehandling, skriver Science Daily.
Et glemt organ får ny opmærksomhed
Organet hedder brislen, også kendt som thymus, og ligger bag brystbenet. Dets vigtigste opgave er at hjælpe kroppen med at udvikle T-celler, som er en central del af immunforsvaret.
Læs også: Skjult betændelse kan ændre dit hjerte i årevis, før du mærker noget
I mange år mente forskere, at brislen stort set mistede sin betydning efter barndommen, fordi den gradvist bliver mindre med alderen. Derfor har organet sjældent været i centrum for større sundhedsundersøgelser.
Ved hjælp af kunstig intelligens analyserede forskerne CT-scanninger fra mere end 25.000 voksne og udviklede en metode til at vurdere brislens sundhed.
Tæt kobling til sygdom og levetid
Undersøgelsen viste, at personer med en sundere brissel generelt havde lavere risiko for både hjerte-kar-sygdomme, lungekræft og tidlig død.
Forskerne fandt samtidig en sammenhæng mellem dårligere thymus-sundhed og faktorer som rygning, kronisk inflammation og højere kropsvægt.
Læs også: Mange nyfødte bærer en infektion ingen opdager, og den kan koste dem hørelsen år senere
Det tyder på, at immunforsvarets udvikling og vedligeholdelse kan have større betydning for aldring, end man tidligere har forstået.
Kan få betydning for kræftbehandling
Forskerholdet undersøgte også mere end 1.200 kræftpatienter, der modtog immunterapi. Her viste resultaterne, at patienter med sundere brisler oftere havde bedre behandlingsforløb og lavere risiko for at dø.
Forskerne understreger, at der stadig er behov for flere studier, før metoden kan bruges i almindelig behandling. Men resultaterne åbner for nye muligheder for at forstå, hvorfor nogle mennesker holder sig sunde længere end andre, og hvorfor kræftbehandling virker bedre hos visse patienter.
Læs også: Nyt studie: Hjernen reagerer på hvert eneste åndedrag
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.