De fleste kender nogen, der har været ramt af en blodprop i hjernen. Derfor handler forebyggelse ofte om at passe på kolesteroltallet og undgå åreforkalkning. Men ny forskning peger på, at den forklaring måske slet ikke gælder for en af de mest almindelige typer blodpropper.
Forskere fra University of Edinburgh, UK Dementia Research Institute og en række internationale samarbejdspartnere skriver i tidsskriftet Circulation, at problemet i mange tilfælde ser ud til at ligge i hjernens helt små blodkar frem for i de store pulsårer.
Et overraskende resultat
Forskerne undersøgte 229 personer, som havde haft enten en lakunær blodprop eller en anden mild blodprop i hjernen. Deltagerne blev undersøgt med MR-scanninger kort efter blodproppen og igen et år senere, det skriver Science Daily.
Resultaterne viste, at forsnævringer i de store blodårer ikke havde nogen tydelig sammenhæng med den lakunære blodprop. Til gengæld var udvidede og forandrede blodkar i hjernen stærkt forbundet med både sygdommen og udviklingen af yderligere skader.
Læs også: Hvad sker der med kroppen efter stop med vægttabsmedicin
Over en fjerdedel af deltagerne udviklede desuden nye såkaldte “stille” blodpropper i løbet af opfølgningsperioden, selv om de modtog den behandling, som normalt bruges til at forebygge nye blodpropper.
Kan ændre behandlingen
Fundene kan være en forklaring på, hvorfor blodfortyndende medicin som aspirin ofte har begrænset effekt hos patienter med denne type blodprop.
Forskerne undersøger nu, om lægemidler, der beskytter hjernens små blodkar, kan mindske risikoen for nye blodpropper og samtidig reducere risikoen for blandt andet demens, hukommelsesproblemer og nedsat bevægelighed.
Hvis de kommende studier bekræfter resultaterne, kan det ændre den måde, læger forebygger og behandler en af de hyppigste former for blodprop i hjernen.
Læs også: Så ofte bør du rejse dig fra stolen for at mindske din kræftrisiko, ifølge nyt studie
Læs også: Forskere tester ny behandling mod brystkræft - uden kirurgiske indgreb