Forskere er enige om, at det er svært at undersøge mikroplast i kroppen.
Partiklerne er meget små, og de findes allerede i luften, støvet, maden og drikkevandet.
Derfor kan prøver let blive forurenet under undersøgelserne, skriver National Geographic.
Der findes flere metoder til at måle mikroplast i væv og blod.
Læs også: Sådan kan de tidlige tegn på demens vise sig
Ingen af dem er dog helt sikre, og derfor mener flere forskere, at man bør bruge flere forskellige metoder på den samme prøve.
Forskningen udvikler sig
Nye teknikker gør det lettere at lede efter mikroplast, men der er stadig uenighed om, hvilke metoder der giver de mest præcise resultater.
Ifølge National Geographic arbejder forskere derfor på at forbedre og ensarte undersøgelserne.
Nogle laboratorier forsøger også at undgå forurening ved at bruge redskaber af stål og glas samt filtre, der renser luften.
Læs også: Derfor kan din kollega spise dobbelt så meget uden at tage på
Det store spørgsmål
Selvom forskerne diskuterer metoderne, er de enige om, at emnet er vigtigt.
Ifølge National Geographic er der behov for mere forskning, før man kan sige præcist, hvordan mikroplast påvirker mennesker.
I de seneste år er der fundet mikroplast i blandt andet hjernen, blodet, lungerne, leveren, nyrerne, moderkagen og mandler.
Derfor handler forskningen nu ikke længere om, hvorvidt plastpartikler findes i kroppen.
Læs også: Bryan Johnson afslører diagnose efter omfattende undersøgelser
Det afgørende spørgsmål er, om de kan skade vores helbred. Det har forskerne endnu ikke et klart svar på.