Når forskere undersøger sygdomme og hjernens udvikling, handler det ikke kun om at finde nye lægemidler. Lige så vigtigt er det at forstå, om hjernen bevarer en evne til at tilpasse sig, selv efter at udviklingen er afsluttet.
Et nyt studie fra UCLA Health, offentliggjort i Nature Communications, giver et nyt indblik i netop det spørgsmål. Det skriver News Wise.
Undersøgelsen bygger udelukkende på forsøg med mus, og forskerne understreger, at resultaterne ikke kan overføres direkte til mennesker. Alligevel mener de, at studiet kan bane vejen for nye idéer til fremtidig behandling.
Fokus flyttes
Tidligere forskning har vist, at betændelsestilstande under graviditeten kan påvirke fosterets hjerneudvikling. I det nye studie undersøgte forskerne, om sådanne tidlige forandringer fortsat kan påvirkes, når dyrene er blevet voksne.
Læs også: CBD markedsføres som hjælp mod alkohol – ny forskning finder ingen klar effekt
Forsøgene viste, at mus, hvis mødre havde været udsat for en mild inflammatorisk påvirkning under drægtigheden, senere udviklede ændringer i hjernens aktivitet. De reagerede kraftigere på sanseindtryk, havde større risiko for anfald og udviste gentagende adfærdsmønstre. Samtidig fandt forskerne øget aktivitet i den såkaldte mTOR-signalvej, som regulerer cellers vækst og funktion.
Et uventet resultat
For at undersøge signalvejens betydning gav forskerne de voksne mus en enkelt dosis af lægemidlet rapamycin, der hæmmer mTOR-aktiviteten. Til forskernes overraskelse ændrede flere af de målte hjernefunktioner sig allerede få timer efter behandlingen.
Resultaterne pegede på, at hjernecellerne begyndte at kommunikere mere normalt, mens både anfaldsrisiko og flere af de adfærdsmæssige ændringer blev mindre udtalte. Den hurtige effekt tyder ifølge forskerne på, at ændringerne skyldes regulering af hjernens funktion frem for en fysisk ombygning af hjernen.
Ikke klar til mennesker
Studiet peger dog ikke på rapamycin som en kommende behandling. Effekten var kortvarig, og ved gentagen brug mistede stoffet gradvist sin virkning. Samtidig er rapamycin et immundæmpende lægemiddel med risiko for alvorlige bivirkninger.
Læs også: En almindelig mavebakterie kan stå bag hvert femte tarmkræfttilfælde
Forskerne vurderer derfor, at den vigtigste opdagelse ikke er selve lægemidlet, men den biologiske mekanisme bag effekten. Det kan give forskere nye mål i udviklingen af behandlinger, der en dag kan påvirke bestemte hjernekredsløb uden de samme ulemper.
Læs også: Forskere advarer: Dit toilet kan sprede partikler i luften
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.