For hver måling af faldende blodiltning under søvn, det forskerne kalder den hypoksiske belastning, steg risikoen for en første hjerte-kar-hændelse med 45 procent. Det viser et NIH-finansieret studie offentliggjort i American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine i 2023, hvor forskerne fulgte 1.973 midaldrende deltagere i det såkaldte MESA-studie i cirka syv år.
Fundet peger på, at det ikke er selve antallet af åndedrætspauser, der driver hjerte-kar-risikoen, men hvor meget iltmætningen i blodet falder undervejs.
Et bredt problem, også i Danmark
Obstruktiv søvnapnø er ifølge Sundhed.dks lægehåndbog en spærring af luftvejen under søvn i mindst 10 sekunder. Blandt de 30-60-årige har 10-20 procent af mænd og 5-9 procent af kvinder tilstanden, og patienter med søvnapnø har øget risiko for aterosklerotiske hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk og type 2-diabetes.
Sammenhængen er særligt udtalt hos patienter med svært behandleligt blodtryk. Et mindre studie med 41 patienter med behandlingsresistent hypertension fandt søvnapnø hos 83 procent af deltagerne, hos mændene 96 procent. Studiet er ældre, men tallet indgår stadig som referencepunkt i den internationale faglitteratur.
Læs også: Mange kvinder rammes af blærebetændelse: Nu peger forskere på en overset behandling
De seks tegn du ikke skal ignorere
Det amerikanske National Heart, Lung, and Blood Institute (NHLBI) beskriver typiske symptomer, der ofte fejlfortolkes som stress eller almindelig træthed:
- Kraftig, hyppig snorken, særligt hvis den afbrydes af pauser.
- Vejrtrækningen stopper, eller du gisper efter luft i søvne. Det er typisk partneren, der bemærker det.
- Udpræget søvnighed og træthed om dagen trods et tilstrækkeligt antal timer i seng.
- Mundtørhed om morgenen, et tegn på at du har trukket vejret gennem munden hele natten.
- Nedsat koncentration og indlæring, som NHLBI knytter til den fragmenterede nattesøvn.
- Dårligt humør og øget irritabilitet, som Lægehåndbogen fremhæver som et hyppigt overset dagsymptom.
Ingen af symptomerne beviser i sig selv, at man har søvnapnø. Men optræder flere samtidig, er der god grund til at få det undersøgt.
Derfor er blodiltningen så central
Studiets ledende forsker Ali Azarbarzin, direktør for Sleep Apnea Health Outcomes Research Group ved Brigham and Women’s Hospital og Harvard Medical School, mener fundene kan bidrage til at identificere en mere risikofyldt form for søvnapnø.
Marishka K. Brown, direktør for National Center for Sleep Disorders Research under NHLBI, peger på, at en bedre forståelse af mekanismen kan ændre både forskningen og den kliniske praksis. Det er relevant, fordi ubehandlet søvnapnø ifølge NHLBI øger risikoen for både slagtilfælde og hjerteanfald.
Læs også: Den dyreste Ozempic-dosis får nu offentlig dækning, men kun for to grupper
Hvornår bør du kontakte lægen?
NHLBI anbefaler, at man taler med sin læge, hvis nogen har fortalt en, at man snorker eller gisper efter luft under søvn, eller hvis man oplever udpræget dagtidstræthed. Diagnosen stilles typisk med en søvnudredning, og behandlingen, ofte en CPAP-maske der holder luftvejene åbne, kan mindske både symptomer og risiko for følgesygdomme.
Har du selv eller din partner lagt mærke til flere af de seks tegn, er en snak med egen læge et rimeligt næste skridt. Det er en billig forsikring mod en tilstand, der ellers arbejder i det skjulte.
Læs også: To typer fertilitetsbehandling forbindes med højere forekomst af kræft hos børn
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.