Galdesten rammer 10 til 15 procent af den voksne befolkning i vestlige lande, hvilket alene i USA svarer til knap 25 millioner mennesker, oplyser National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases (NIDDK). Alligevel går de fleste rundt uden at ane det.
De små, hårde klumper i galdeblæren giver som regel ingen symptomer og opdages ofte tilfældigt ved en ultralyd. Problemet opstår først når en sten sætter sig fast og blokerer en galdegang. Så kan det til gengæld gøre voldsomt ondt, og i sjældne tilfælde blive livstruende.
Sådan føles et galdestensanfald
Hos Mayo Clinic beskrives det typiske anfald som en pludselig og hurtigt tiltagende smerte i den øvre højre del af maven eller midt i maven lige under brystbenet. Smerten kan vare fra få minutter til flere timer.
NIDDK tilføjer at anfaldene ofte kommer om aftenen eller om natten, gerne efter et tungt måltid.
Læs også: Hvad er et normalt kolesteroltal i din alder? Normtallene og risikogrænsen
De 6 tegn du bør kende
Ifølge Mayo Clinic og NIDDK er dette de klassiske symptomer på at en galdesten blokerer:
Pludselig, intens smerte i den øvre højre del af maven eller lige under brystbenet, der kan vare op til flere timer.
Rygsmerter mellem skulderbladene.
Smerte i højre skulder.
Læs også: Tre ting ved dit helbred kan afgøre om du får 13 ekstra år uden demens
Kvalme og opkast.
Feber, også let feber, eller kulderystelser.
Gulsot, altså gulfarvning af huden og det hvide i øjnene, ofte kombineret med mørk, tefarvet urin og lys afføring.
De første fire tegn hører til det typiske galdestensanfald. De sidste to – feber og gulsot – er alarmsignaler om at galdegangen er blokeret og der kan være infektion undervejs.
Læs også: Rødvin, øl eller spiritus: din drik hænger forskelligt sammen med hjertedød
Hvornår du skal kontakte lægen
Mayo Clinic anbefaler at søge akut hjælp ved mavesmerter så voldsomme at man ikke kan sidde stille eller finde en behagelig stilling, ved gulsot, eller ved høj feber med kulderystelser. Ubehandlede blokeringer af galdegangen kan udvikle sig til alvorlig betændelse eller bugspytkirtelbetændelse (pankreatitis) og være livsfarlige, skriver NIDDK.
Har du gentagne anfald af mavesmerter under højre ribbensbue eller andre af de nævnte tegn, bør du kontakte egen læge.
Kosten spiller en dokumenteret rolle
Hverken kost eller livsstil kan alene forklare hvem der udvikler galdesten – køn, alder, gener og graviditet spiller også ind. Men NIDDK peger på et klart mønster: risikoen er højere hos folk med overvægt, diabetes, forhøjede triglycerider, metabolisk syndrom og hos dem der taber sig meget hurtigt, typisk gennem meget kaloriefattige kure eller vægttabskirurgi.
Kostmønsteret betyder også noget. En kost med mange raffinerede kulhydrater og lidt fibre er ifølge NIDDK forbundet med højere risiko.
Læs også: Dine plejeprodukter kan gemme skjulte kemikalier - selv dem mærket "fri for phthalater"
Det kan du selv gøre
NIDDK’s egne kostråd til at mindske risikoen er nøgterne og ligetil:
Spis mere fiberrigt: frugt, grønt, bønner og ærter.
Vælg fuldkorn som havregryn, brune ris og fuldkornsbrød.
Skær ned på raffinerede kulhydrater og sukker.
Læs også: Dine negle afslører mere om dit helbred end du tror: disse tegn bør du kende
Undgå usunde fedtstoffer, som ofte findes i friturestegt mad og desserter.
Vælg sunde fedtstoffer som fiskeolie og olivenolie, der hjælper galdeblæren med at trække sig sammen og tømme sig regelmæssigt.
Samtidig advarer NIDDK mod meget hurtige vægttabsforsøg. Selvom det kan lyde paradoksalt – overvægt øger jo risikoen – kan et for hurtigt vægttab udløse dannelsen af nye sten. Et langsomt og stabilt vægttab kombineret med fysisk aktivitet er den anbefalede vej.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.