Et stof, som visse tarmbakterier laver af en helt almindelig aminosyre, ser ud til at øge risikoen for Alzheimers og fremskynde hukommelsestabet hos dem der allerede er ramt. Det viser et nyt studie fra University of Wisconsin-Madison, offentliggjort i august 2026 i det fagfællebedømte tidsskrift Nature Communications.
Forbindelsen hedder imidazolpropionat, som forskerne forkorter ImP. Den dannes når bestemte tarmbakterier omdanner aminosyren histidin, som findes i almindelig kost. Ifølge forskerne bag studiet gør bakterierne der producerer ImP sig gældende hos en betydelig del af befolkningen.
Forbindelsen ses hos mange, men i små mængder
“ImP-producerende bakterier findes hos en stor del af folk, men de er ikke særlig talrige hos de fleste,” forklarer Federico Rey, professor i bakteriologi ved University of Wisconsin-Madison, i universitetets pressemeddelelse.
Studiet omfatter 1.196 kognitivt raske voksne fra to store amerikanske forskningsregistre. Deltagerne havde en gennemsnitsalder på 61 år og var fulgt med gentagne hukommelsestest over tid.
Læs også: Nyt gennembrud bringer personlig kræftvaccine tættere på virkeligheden
Forskerne fandt at deltagere med højere ImP i blodet klarede sig dårligere på de kognitive test og havde højere niveauer af de biomarkører læger bruger til at spore Alzheimers, ifølge studiets resumé.
Stoffet påvirker hjernen direkte
For at forstå hvorfor undersøgte forskerne stoffet i forsøg med mus og på hjerneceller i laboratoriet. I mus der er avlet til at udvikle Alzheimer-lignende sygdom, øgede kronisk indgift af ImP mængden af beta-amyloid-plak i hjernen. I en anden musemodel gav ImP en mere end tredobling af den fosforylering af tau-protein, som anses for at drive nervecelledød ved Alzheimers.
Forsøgene tydede også på at ImP svækker den blod-hjerne-barriere der normalt holder skadelige stoffer ude af hjernen. I forsøg med menneskelige hjerneceller nedsatte stoffet cellernes evne til at holde tæt allerede efter en time.
“Den proces ender med at nervecellerne dør, og det er et centralt træk ved Alzheimers sygdom hos mennesker,” siger Rey om mekanismen bag sygdommen i universitetets pressemeddelelse.
Læs også: 6 timers daglig skærmtid kan hæve dit blodtryk og kolesterol markant
Fundene ligger i forlængelse af den voksende forskning i tarm-hjerne-forbindelsen, hvor forskere blandt andet har fundet at raske rotter udviklede Alzheimer-lignende tegn efter overførsel af tarmbakterier fra syge dyr.
Håbet er en pille der kan sænke niveauet
Imidazolpropionat er ikke ukendt for forskerne. Stoffet er tidligere sat i forbindelse med både type 2-diabetes og hjertekarsygdom, ifølge en oversigtsartikel i tidsskriftet Frontiers in Endocrinology fra 2024. I laboratorieforsøg svækker stoffet cellernes evne til at reagere på insulin.
Netop fordi ImP allerede er kendt, mener forskerne bag det nye studie at forbindelsen er interessant som mål for fremtidig medicin. Håbet er en hæmmer der kan sænke niveauet af ImP i blodet, nogenlunde som kolesterolsænkende medicin gør ved kolesterol.
“Hvis vi kan finde en hæmmer, der kan sænke niveauet af ImP i blodet, vil det forhåbentlig kunne reducere risikoen for Alzheimers,” siger Barbara Bendlin, professor i gerontologi ved samme universitet, i pressemeddelelsen.
Læs også: Hovedbunden bliver ofte glemt – men den kan afsløre alvorlig sygdom
Bendlin peger også på kosten som et mere hverdagsnært spor. “Generelt vil en forbedret kost sandsynligvis hjælpe,” lyder hendes vurdering.
Studiet er dog mekanistisk og ikke en test af en konkret behandling, og forskerne understreger selv at der er lang vej fra en identificeret forbindelse til en godkendt medicin. Har du bekymringer om demens eller hukommelse i familien, hører de fortsat hjemme hos egen læge.
Læs også: Måler du dit blodtryk korrekt? 5 fejl der giver et forkert resultat
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.