Lejlighedsvis nervøsitet hører livet til. Men når bekymringerne fylder de fleste dage i mindst et halvt år og bliver svære at styre, kan der være tale om en generaliseret angstlidelse (GAD). Det amerikanske sundhedsinstitut NIMH beskriver tilstanden som en vedvarende følelse af uro eller frygt der begynder at forstyrre hverdagen.
Omkring 1-2 procent af den danske befolkning lider på et givet tidspunkt af generaliseret angst, og cirka 5 procent vil opfylde kriterierne i løbet af livet, oplyser Patienthåndbogen på sundhed.dk. Dobbelt så mange kvinder som mænd rammes, og sygdommen starter oftest i ungdommen, men kan bryde ud i alle aldre.
Sådan skelner læger sygdommen fra bekymring
Efter Lægehåndbogens diagnostiske ramme skal bekymringen have været til stede de fleste dage i mindst seks måneder, og der skal være ledsagende fysiske eller kognitive symptomer. Det er altså varigheden, styrken og konsekvenserne for hverdagen der adskiller lidelsen fra almindelig stress.
Nedenfor er syv tegn NIMH fremhæver som typiske. Ingen af dem stiller en diagnose alene, men genkender du flere af dem hos dig selv, er det værd at tage seriøst.
7 tegn du bør kende
1. Vedvarende, uforholdsmæssig bekymring om hverdagsting. Du bekymrer dig kraftigt om arbejde, økonomi, familie eller helbred selv når der ikke er en konkret trussel.
2. Svært ved at styre bekymringen. Du kan ikke tale dig selv fra tankerne, og de dukker op igen kort efter du har lagt dem væk.
3. Irritabilitet eller følelsen af at være på kanten. Du reagerer skarpere end du plejer, og småting fylder mere end de burde.
4. Rastløshed og svært ved at slappe af. Kroppen føles anspændt, og det er svært at falde til ro selv i pauser.
Læs også: Ny forskning: Pengebekymringer kan sætte spor i hjernen
5. Koncentrationsbesvær. Tankerne springer, og du har svært ved at holde fokus på opgaver, samtaler eller læsning.
6. Søvnproblemer og træthed. Du har svært ved at falde i søvn, sover uroligt eller vågner udmattet.
7. Fysiske symptomer. Hovedpine, muskelsmerter, mavepine, spændinger, rysten eller åndenød uden anden forklaring kan følge angsten.
Mange bliver aldrig behandlet
Ifølge Patienthåndbogen søger kun omkring halvdelen af de ramte læge for lidelsen, og mange henvender sig i stedet med kropslige klager eller tristhed. To ud af tre med generaliseret angst udvikler desuden en anden psykisk lidelse i løbet af livet, oftest depression eller alkoholmisbrug.
Læs også: Vil du være gladere? Kopiér disse vaner fra mennesker over 60
I Danmark hører angstlidelser til de hyppigste psykiske diagnosegrupper hos voksne. Cirka 175.000 voksne danskere blev over en tiårig periode behandlet for nervøse og stress-relaterede tilstande, opgør Psykiatrifonden. Billedet går igen internationalt. Et amerikansk sundhedsregister fra 2019 fandt at 15,6 procent af voksne havde haft symptomer på angst inden for de seneste to uger, hyppigst hos yngre og hos kvinder.
Behandling virker
Generaliseret angst responderer godt på behandling. Kognitiv adfærdsterapi har dokumenteret effekt, og SSRI-præparater er ifølge Lægehåndbogen førstevalg blandt de angstdæmpende lægemidler. Kombinationen af samtaleterapi og medicin er muligvis mest effektiv.
Genkender du flere af de syv tegn hos dig selv, og har de stået på i månedsvis, bør du tale med din praktiserende læge eller en psykolog. Det er lægens opgave at stille diagnosen, og jo tidligere lidelsen opdages, jo bedre virker behandlingen.
Læs også: Sådan får du en bedre dag ifølge forskningen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.