En meta-analyse publiceret i Journal of Diabetes Research i januar 2026 samlede seks randomiserede kontrollerede forsøg med i alt 321 voksne. Forfatterne fandt, at nordisk stavgang – altså gåture med to stave – i gennemsnit sænkede det langtidsblodsukker-mål der kaldes HbA1c med 0,37 procentpoint sammenlignet med en kontrolgruppe. Effekten var større hos personer med type 2-diabetes end hos personer med prædiabetes, altså forstadier til diabetes.
Fundet er interessant, fordi det peger på en overkommelig motionsform der virker for netop den gruppe, hvor almindelig træning ofte støder på fysiske barrierer. Ifølge oversigten opstod der ingen uønskede hændelser i nogen af de inkluderede forsøg.
Sådan var effekten fordelt
I diabetes-gruppen faldt HbA1c med 0,49 procentpoint, mens faldet i prædiabetes-gruppen var 0,20 procentpoint. Ud over blodsukkeret så forskerne også en lille, men statistisk signifikant nedgang i kropsvægt på cirka 0,79 kg og en stigning i det såkaldt “gode” HDL-kolesterol på 0,07 mmol/L.
Til gengæld ændrede fasteblodsukker, LDL-kolesterol, triglycerider og både systolisk og diastolisk blodtryk sig ikke signifikant. Konditionen målt som VO2peak steg derimod, hvilket tyder på en reel træningseffekt.
Læs også: 4x4-metoden: Norske forskeres intervalmetode der kan løfte din kondition markant
Træningsprogrammerne i de inkluderede forsøg varede mellem 4 og 16 uger, oftest 12 uger, med sessioner på 45-90 minutter og 1-5 gange om ugen.
Hvorfor gør stavene en forskel
Nordisk stavgang adskiller sig fra almindelig gåtur ved, at man aktivt skubber fra med to stave. Forfatterne bag oversigten skriver, at cirka 70-90 procent af kroppens skeletmuskulatur er involveret under nordisk stavgang, mod en klart lavere andel ved almindelig gang. Overkroppens muskler – skuldre, arme, ryg og mave – kommer altså med i arbejdet.
Netop den forskel er formentlig grunden til, at metoden også trækker konditionen op og bruger flere kalorier per skridt end en tur uden stave.
Hvad betyder det for danskerne
Ifølge Diabetesforeningens tal fra april 2026 lever cirka 348.500 danskere med type 2-diabetes, og omkring 500.000 skønnes at have forstadier til sygdommen. Alene i 2025 fik 28.400 danskere en type 2-diagnose – det højeste antal nogensinde på ét år.
Læs også: Kun 6 etager på trappen om dagen kan sænke din risiko for hjertedød med 39 procent
For den store gruppe med forstadier er hvert lille skub i den rigtige retning relevant. Tidligere er det vist, at livsstilsændringer kan reducere risikoen for at udvikle type 2-diabetes markant, og motion er en central del af de anbefalinger.
Sådan kommer du i gang
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne bevæger sig mindst 30 minutter dagligt ved moderat til høj intensitet, og at personer med type 2-diabetes derudover to gange om ugen dyrker aktivitet ved høj intensitet i 20 minutter. Stavgang kan passe ind i begge dele afhængigt af tempo og terræn.
Praktisk kræver det kun et par stave og et par gode sko. Længden justeres typisk efter højden, og teknikken bygger på at plante staven i skrå vinkel, presse fra og gå med et lidt længere skridt end normalt. Fordi belastningen deles med armene, opleves turen af mange som mindre hård for knæ og hofter end en tur med rask gang uden stave.
Meta-analysen slår fast, at stavgang som motionsform var sikker i de undersøgte grupper. Har man kendt diabetes, hjertesygdom eller andre kroniske lidelser, er det stadig en god idé at tale med egen læge, inden man kaster sig ud i et nyt træningsprogram – blandt andet fordi motion kan påvirke behovet for blodsukkersænkende medicin.
Læs også: Kan du bestå denne stoltest? Normtal der afslører din styrke og selvstændighed
Læs også: Hvor mange squats bør du kunne tage? Normtal fordelt på alder og form
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.