Sojadrikke, tofu og sojaproteinpulver er blevet en fast del af flere danske køkkener. Men en sejlivet myte følger med: at planteøstrogenet i soja skulle forstyrre mænds testosteron eller kvinders hormonbalance. En stor teknisk gennemgang offentliggjort i Frontiers in Nutrition i juli 2025 konkluderer stik modsat, at hverken sojafødevarer eller isoflavoner bør klassificeres som hormonforstyrrende stoffer.
Samme billede tegner en dosis-respons-metaanalyse i tidsskriftet Food Frontiers fra 2025, der samlede otte randomiserede kontrollerede forsøg med 331 mænd. På tværs af forsøgene fandt forskerne ingen signifikant effekt af soja eller isoflavoner på hverken total testosteron, fri testosteron eller østradiol.
Fitoøstrogen er ikke det samme som østrogen
Meget af myten bygger på ældre dyreforsøg med rotter og mus. Problemet er at gnavere håndterer sojaens isoflavoner fundamentalt anderledes end mennesker. Rotter har markant mindre effektiv nedbrydning af isoflavoner i leveren, og derfor ender de med langt højere koncentrationer af aktive stoffer i blodet end mennesker gør ved samme indtag, forklarer forfatterne bag Frontiers in Nutrition-gennemgangen. Oveni brugte flere af de klassiske forsøg doser der ligger langt over hvad et menneske realistisk får gennem kosten.
Isoflavoner som genistein og daidzein er såkaldte fitoøstrogener. De binder sig til kroppens østrogen-receptorer, men langt svagere end kroppens eget østrogen og med en anden virkning på forskellige væv. Det er derfor forskerne beskriver dem som selektive – de kan give en mild østrogen-lignende effekt ét sted og en mild modsat effekt et andet sted.
Læs også: Spiser du dit største måltid om aftenen? Det kan koste din insulinfølsomhed
Ingen målbar effekt hos kvinder
Hos postmenopausale kvinder er billedet undersøgt endnu bredere. En metaanalyse af 40 randomiserede forsøg med 3.285 kvinder fandt ingen signifikant effekt af sojaisoflavoner på østradiol, FSH, livmoderslimhindens tykkelse eller det vaginale modningsindeks. Forfatternes konklusion er at soja ikke udviser østrogene virkninger på de fire mål for østrogenaktivitet, som blev undersøgt.
Også Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) landede i sin risikovurdering fra 2015 på at isoflavontilskud på 35-150 mg om dagen ikke øger risikoen for brystkræft og ikke ændrer hverken livmoderslimhinden eller stofskiftehormoner hos peri- og postmenopausale kvinder.
Det soja faktisk kan – og det den ikke kan
Der er dog én overgangsalder-effekt, hvor evidensen er mere blandet. En metaanalyse offentliggjort i juli 2025 fandt små, men målbare forbedringer i depressive symptomer, hjertebanken og hovedpine hos kvinder der tog sojaisoflavoner. Men mod hedeture specifikt fandt gennemgangen ingen effekt.
Bundlinjen er at soja ved almindeligt kostindtag hverken sænker testosteron hos mænd eller kaster kvinders hormoner ud af balance. Sojaprodukter leverer en proteinkilde med god ernæringsprofil – og for dem der vælger den af smag eller klimahensyn, giver evidensen ikke grund til at frygte hormonelle konsekvenser. Har man en konkret bekymring, for eksempel efter hormonfølsom brystkræft, hører spørgsmålet dog stadig hjemme hos ens egen læge.
Læs også: For lidt salt kan mærkes i kroppen: Her er symptomerne
Læs også: Det virale collagen-tilskud testet på 8.000 mennesker: her er hvad det virker til
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.