Solsikke-, raps- og majsolie er blevet syndebukke på sociale medier. Påstanden lyder, at frøolier skaber betændelse i kroppen og øger risikoen for hjertesygdom. Den samlede forskning bakker det ikke op.
En metaanalyse offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition, der samlede 38 studier med tilsammen 811.069 deltagere, fandt at personer med det højeste indtag af linolsyre havde omkring 13 procent lavere risiko for at dø af hjertekarsygdom sammenlignet med dem med det laveste indtag. Linolsyre er den vigtigste flerumættede fedtsyre i frøolier.
Hvad er linolsyre?
Linolsyre er en omega-6-fedtsyre, kroppen ikke selv kan danne. Man skal have den fra kosten, og hovedkilderne er planteolier som solsikkeolie, majsolie og rapsolie.
På sociale medier hævder kritikere, at omega-6 skubber kroppen mod en betændelsesagtig tilstand ved at fortrænge omega-3.
Det holder ikke i menneskeforsøg. Marklund kalder linolsyre “den mest udbredte flerumættede fedtsyre i de flestes kost” og påpeger, at et højere indtag konsekvent er koblet til lavere risiko for kroniske sygdomme.
British Heart Foundation opsummerede evidensen i februar 2026: der mangler afgørende evidens for at frøolier øger inflammation og risikoen for hjertekarsygdom.
Hjerteforeningen peger på et studie fra 2023 med 2.800 amerikanere, hvor højere niveauer af linolsyre i blodet ikke var forbundet med inflammationsmarkører og faktisk hang sammen med lavere inflammation på fem mål.
Mættet fedt er det egentlige problem
Diskussionen løber ofte af sporet, fordi den blander to ting sammen: frøolierne selv og den ultraforarbejdede færdigmad, de ofte indgår i. Marklund understreger, at olierne ikke bliver usunde af selskabet.
Læs også: Det sker der med dit hjerte og kolesterol, når du spiser jordbær dagligt
Til gengæld er der solid dokumentation for, at mættet fedt hæver LDL-kolesterolet og øger risikoen for hjertesygdom.
British Heart Foundation formulerer det direkte: frøolier er et sundere valg end fedttyper med højt indhold af mættet fedt som smør, palmeolie og kokosolie.
Debatten om kokosolie som “sundhedsfedt” har vi tidligere kigget nærmere på i vores gennemgang af hvad evidensen egentlig siger om dit kolesterol og hjerte.
Hvornår er der en reel bekymring?
Kritikken af frøolier har ét fagligt holdepunkt. Opvarmes olie voldsomt og gentagne gange, som i friture, der bruges igen og igen, kan der dannes oxidationsprodukter.
Læs også: Frugt og grønt klarede sig bedre end standard medicin mod en alvorlig nyrekomplikation
Det handler om tilberedningen, ikke om olien i sig selv. I hjemmekøkkenet, hvor olie typisk kun opvarmes én gang, er problemet lille.
Sådan vælger du olie i praksis
Til varm mad som stegning, ovnbagning og wok er raffineret rapsolie og olivenolie robuste valg. De har højt røgpunkt og en stabil fedtsyresammensætning.
Til kold brug som dressinger og drys giver koldpressede oliven- og rapsolier mere smag og bevarer aromastofferne.
Bekymrer du dig om reststoffer fra ekstraktion, står “koldpresset” på flasken. Det betyder, at olien er presset uden opløsningsmidler.
Læs også: Millioner tager fiskeolie mod hukommelsestab: Nyt toårigt forsøg fandt ingen effekt på hjernen
Fødevarestyrelsens officielle kostråd anbefaler planteolier som en fast del af hverdagen. Rapsolie har cirka 7 procent mættet fedt og indeholder samtidig omega-3-fedtsyren ALA, hvilket gør den til et af de mest anbefalede madfedtstoffer på det danske marked.
Læs også: Viral sundhedstrend: Hvad siger evidensen om at drikke et skud olivenolie inden måltider?
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.