Bromhidrose er den lægelige betegnelse for en kropslugt, der ikke lader sig vaske eller sprøjte væk.
Tilstanden er velkendt i lærebøgerne, men får langt fra samme opmærksomhed som overdreven svedtendens, selv om de to ofte optræder sammen.
Ifølge det dermatologiske opslagsværk DermNet NZ er lugten oftest lokaliseret til armhulerne og opstår efter puberteten.
De fleste, der klager over kropslugt, har ikke bromhidrose. Almindelig sved fra de ekkrine kirtler over hele kroppen er vandagtig og i sig selv næsten lugtfri.
Læs også: Type 2-diabetes rammer flere yngre: Disse faktorer øger din risiko
Problemet stammer fra de apokrine kirtler i armhuler, brystvorter og skridt. Ifølge den amerikanske patientforening International Hyperhidrosis Society opstår den karakteristiske kraftige lugt først, når bakterier på huden fordøjer sveden fra netop de kirtler.
Ikke det samme som at svede for meget
Kropslugt og overdreven sved er to forskellige tilstande, selv om de ofte blandes sammen. Aksillær hyperhidrose, altså kraftig svedtendens i armhulerne uden kendt årsag, rammer ifølge sundhed.dk omkring 5 procent af befolkningen.
Mennesker med den slags svedgener er dog ofte ikke plaget af lugt. Den store mængde tynd sved skyller efter fagfolks vurdering bakterier og apokrin sved væk, før lugten når at opstå.
Bromhidrose kan derimod ramme selv, når svedmængden er normal, hvis bakteriefloraen på huden er ude af balance. Almindelig hygiejne løser ikke problemet, fordi lugten kommer fra hudens egne bakterier, der sætter sig igen i løbet af timer efter et bad.
Læs også: Ny behandling giver børn med den hårdeste blodkræft markant bedre chancer
Fiskelugt er en sjælden undtagelse
Et lille mindretal af dem, der oplever kronisk lugt, har en sjælden arvelig sygdom kaldet fiskelugt-syndromet (trimethylaminuri).
Lugten skyldes ikke huden, men en defekt i leverenzymet FMO3, der normalt omdanner stoffet trimetylamin til en lugtfri form.
Ifølge Lægehåndbogen er der på verdensplan beskrevet omkring 100 tilfælde, og der er kun registreret fire i Danmark. Lugten sidder i sved, urin og ånde og forværres af feber, stress og fysisk aktivitet. Tilstanden kan føre til social isolation og depression.
Hvad kan behandle bromhidrose?
Det handler om antibakteriel sæbe, hyppige tøjskift, fjernelse af hår i armhulerne, der giver bakterierne færre gemmesteder, og en antitranspirant med aluminiumklorid.
Læs også: Ketamin kan ødelægge blæren hos teenagere: Yngste patient er 13 år
Er det ikke nok, findes der mere målrettede indgreb. Botulinumtoxin, populært kaldet botox, sprøjtes ind i huden og lammer svedkirtlerne.
Ifølge Lægehåndbogen har det god effekt hos omkring 90 procent af patienterne med aksillær hyperhidrose, med en varighed på seks til ni måneder. Kirurgi anvendes sjældent i dag, hvor lokal behandling og injektioner virker for de fleste.
Nyere forskning kigger på et helt andet spor, hvor det handler om at behandle bromhidrose ved at ændre selve bakteriefloraen på huden.
Ideen er at “transplantere” en gunstig hudflora fra en person uden lugtproblemer, eller at bruge en probiotisk deodorant der genopretter balancen. Metoden er endnu ikke en etableret del af klinisk praksis i Danmark.
Læs også: To unge døde efter én nat på natklub: Nu ved forskerne, hvad der gjorde bakterien så farlig
Livsstilen spiller med
Kost med meget kød og forarbejdet mad, høj stress og dårlig tarmsundhed nævnes i den dermatologiske litteratur som faktorer, der kan forværre kropslugt via ændringer i hudens bakterieflora.
En ond cirkel kan opstå, fordi anspændthed og overvågning af egen lugt i sig selv øger svedproduktionen.
Hvis lugten ikke forsvinder trods almindelig hygiejne og påvirker det sociale liv, arbejdet eller søvnen, kan egen læge henvise til udredning, som både dækker hudlidelser, hormonelle årsager og sjældne stofskiftesygdomme.
Læs også: Ny knoglelim er for første gang brugt på et menneske: Det kan ændre behandlingen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.