Hos de fleste mennesker falder blodtrykket med 10 til 20 procent i løbet af natten.
Udebliver det dyk, kaldes personen en “non-dipper”, og det mønster kobles i forskning til højere risiko for hjertesygdom, slagtilfælde, nyresygdom og for tidlig død.
Sammenhængen står centralt i et nyt modelstudie fra University of Waterloo i Canada, offentliggjort i det fagfællebedømte tidsskrift PLOS ONE.
Forskerne brugte matematiske modeller til at undersøge, hvorfor det natlige dyk kan udeblive.
Læs også: Dyre forkølelsesmidler koster op til 20 gange mere end paracetamol: Er der egentlig forskel?
Nyrernes rytme kan spille en rolle
Modellen viste at en forskydning på bare nogle få timer i nyrernes 24-timers rytme kan skifte blodtrykket fra et sundt mønster over i et non-dipping-mønster.
Effekten var kraftigst hos personer med højt saltindtag eller stor saltfølsomhed.
Begge er kendte risikofaktorer for forhøjet blodtryk, oplyser University of Waterloo.
“Mange af de systemer, der styrer blodtrykket, følger deres egne 24-timers rytmer, og timingen af disse daglige rytmer kan være mindst lige så vigtig som rytmerne i sig selv,” udtaler Anita Layton, professor i anvendt matematik ved Waterloo og Canada 150 Research Chair i matematisk biologi og medicin.
Læs også: Forstoppelse: 7 ting forskning viser faktisk hjælper - og hvad der er myte
Der er tale om et modelstudie, ikke et forsøg med patienter. Forfatterne understreger selv at mekanismen skal bekræftes i forsøg og klinik, før den kan bruges til behandling.
Langtidsstudie: flere hjertehændelser hos non-dippere
Sammenhængen mellem non-dipping og hjerte-kar-hændelser er også beskrevet i en 21-årig opfølgning af 452 personer, offentliggjort i Journal of Human Hypertension.
Blandt de deltagere der havde et sundt “dippende” mønster ved både første og anden måling, fik 6,6 procent en hjerte-kar-hændelse i løbet af de 21 år.
Blandt dem der forblev non-dippere hele vejen, var tallet 28 procent.
Læs også: Tusindvis ramt i USA: Nu er mæslinger konstateret i Danmark
Efter justering for andre risikofaktorer svarer det til cirka fire gange højere risiko sammenlignet med de stabile dippere.
Mønsteret er heller ikke flygtigt. 80 procent af non-dipperne fra første måling var stadig non-dippere ved opfølgningen.
Hvad betyder det for dig som dansker?
Forhøjet blodtryk er en af Danmarks største folkesygdomme.
Omkring 1,5 millioner danskere i alderen 30 til 79 år har forhøjet blodtryk, og cirka 44 procent har ifølge Hjerteforeningen ikke fået det diagnosticeret endnu. Mange lever i årevis uden at mærke det.
Læs også: Mange mænd risikerer alvorlig sygdom: Nu tilbydes helbredstjek ved fodboldstævner
En almindelig måling hos lægen fanger ikke det natlige mønster. Det gør derimod en døgnblodtryksmåling, hvor et lille apparat måler blodtrykket hen over 24 timer, også mens du sover.
Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk regnes hjemmemålt blodtryk som forhøjet når gentagne målinger ligger på 135/85 eller derover.
Har du forhøjet blodtryk i familien, eller viser målingerne hos lægen forhøjede tal, kan det være værd at tale med din læge om en døgnmåling og få de natlige timer med i regnestykket.
Læs også: Mæslinger var næsten fortid: Nu spreder den sig igen i USA
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.