Du kender sikkert nogen, der har stået med en alvorlig kræftdiagnose.
I de første uger føles alt ustabilt, og mange vil gøre næsten hvad som helst for at hjælpe.
Det er den situation, et stort marked af alternative klinikker og online-tilbud møder patienter og pårørende i.
En reportage i New York Times Magazine har netop sat lup på fænomenet.
Læs også: Nye covid varianter spreder sig: Hold øje med disse symptomer
Klinikker uden for det etablerede sundhedsvæsen overbeviser alvorligt syge patienter om at bruge store beløb på behandlinger uden dokumenteret effekt.
Og det er ikke et amerikansk særfænomen. Kræftens Bekæmpelse oplyser, at omkring hver fjerde kræftpatient i Danmark bruger en eller anden form for alternativ behandling.
Når alternative valg ændrer prognosen
Forskere fra Yale School of Medicine fulgte 840 patienter med bryst-, lunge-, tyktarms- og prostatakræft.
Resultaterne blev offentliggjort i 2017 i Journal of the National Cancer Institute.
Læs også: Tre vacciner, tre målgrupper: Her er efterårets vaccinationstilbud i 2026
De 280 patienter, der valgte alternativ behandling i stedet for den anerkendte, havde omkring 2,5 gange højere risiko for at dø inden for fem år.
For brystkræftpatienter alene var risikoen næsten seks gange højere.
Problemet starter ofte længe inden klinikbesøget. En undersøgelse fra University of Florida Health viste i 2025, at 93 procent af nydiagnosticerede kræftpatienter er blevet udsat for mindst én form for misinformation om kræftbehandling.
De færreste har opsøgt den selv. Informationen møder patienterne via familie, sociale medier og hjemmesider.
Læs også: Hårdt fysisk arbejde kan øge din demensrisiko: Disse aktiviteter sænker den
Sådan ser salgstricket typisk ud
Varme ord, personlig omsorg og pæne lokaler er ikke tegn på evidens.
De klinikker, sundhedsmyndigheder advarer imod, ligner oftest ikke dubiøse foretagender på overfladen.
Fællestrækkene er alligevel ofte de samme. Behandlingen beskrives som “naturlig”, “ikke-giftig” eller “banebrydende”.
Der loves individuelle løsninger, som ingen andre tilbyder.
Læs også: Hoster du om natten? Luftforurening kan være en overset årsag
Behandlingspakker på udenlandske klinikker lander ofte i størrelsesordenen flere hundredtusinde kroner, og den økonomiske byrde ender hos patienten og familien.
Fem spørgsmål du bør stille før pengene skifter hænder
Kræftens Bekæmpelse har samlet fem konkrete overvejelser, som patienter og pårørende kan tage med sig, inden de siger ja.
Hvad er dit formål med behandlingen? Hvor længe og hvor ofte skal den bruges? Kan den give bivirkninger eller forstyrre din hospitalsbehandling? Hvor meget tid og hvor mange penge er du villig til at bruge? Og hvad er behandlerens faglige baggrund inden for kræft?
Særligt det tredje spørgsmål er centralt. Nogle naturpræparater og vitamintilskud kan hæmme virkningen af kemoterapi, hormonbehandling eller stråleterapi, eller forstærke bivirkningerne.
Læs også: Disse infektioner under en graviditet tredobler barnets risiko for autisme
Tag samtalen med din læge først
Overvejer du eller en pårørende alternativ behandling, så tag det op med lægen på hospitalet.
Det er ikke pinligt, og det er en samtale, danske kræftafdelinger er vant til.
Lægen kan vurdere, om et konkret præparat kan påvirke din behandling, og om et tilbud lover mere, end evidensen bærer.
Overvejer du at skifte retning helt, så gør det aldrig uden en samtale først.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.