Den svage glød fra gadelampen uden for soveværelsesvinduet eller den lille blå prik fra fjernsynets standby-lampe. De fleste af os sover med en smule lys, uden at tænke videre over det.
Et nyt studie i tidsskriftet European Heart Journal viser, at lys i soveværelset om natten er forbundet med målbare ændringer i hjertets struktur og funktion.
Resultaterne blev præsenteret 10. september 2026 i en pressemeddelelse fra European Society of Cardiology.
Studiet fulgte 11.071 personer fra den britiske UK Biobank.
Læs også: Magnesium mod søvnproblemer: hvad kliniske forsøg faktisk viser om tilskuddet
Hver deltager havde en lille lysmåler på håndleddet i syv døgn, så forskerne kunne registrere, hvor meget lys de reelt sov i. Tre år senere fik de alle en MR-scanning af hjertet.
Tykkere og mindre fleksibelt
Sammenlignet med dem, der sov i næsten mørke, havde deltagerne med mest lys om natten en lidt tykkere væg i venstre hjertekammer.
Hjertets evne til at trække sig sammen var samtidig en anelse lavere.
Konkret var væggen i gennemsnit omkring 1,5 procent tykkere, og pumpeevnen var 1,9 procent lavere end hos gruppen med mørkest soveværelse. Det fremgår af en gennemgang af fundene hos NBC News.
Tallene lyder små, men ændringerne er tidlige tegn på det, forskerne kalder hjertets ombygning.
Over tid kan den slags ombygning gøre hjertet mindre effektivt og øge risikoen for hjertesvigt.
Lignende forandringer sås i både venstre og højre pumpekammer og i det venstre forkammer.
Selv et meget svagt natlys talte med
Deltagerne blev regnet som særligt udsatte, hvis de sov i mere end tre lux. Det svarer til et meget svagt oplyst rum, hvor man stadig kan ane lys gennem lukkede øjenlåg.
Læs også: Permanent sommertid eller normaltid? Forskning har et klart svar for dit helbred
Lyset kan komme fra gadelamper, der skinner ind gennem gardinerne, eller fra standby-lamper på fjernsyn og opladere.
Også en glemt bordlampe eller skærmen i hånden lige før sengetid tæller med.
En del af effekten på hjertet kunne forklares med, at folk med meget natlys sov kortere.
Dog forsvandt forandringerne ikke helt, da forskerne tog højde for søvnlængde og søvnkvalitet. Lyset ser altså ud til at påvirke hjertet ad flere veje.
Læs også: Ny analyse: Så meget søvn mister vi på grund af klimaforandringer
Lu Qi, professor ved Tulane University i New Orleans og en af forskerne bag studiet, pegede på, at tidligere forskning har koblet natlys til hjerte-kar-sygdom. Men man har ikke før kunnet se, hvad lyset gør ved selve hjertets struktur.
Hvad du selv kan gøre inden sengetid
Forfatterne bag studiet anbefaler enkle greb, der kan skære ned på natlyset.
Mørklægningsgardiner er en af dem, varmt sengelys i stedet for kølige LED-pærer en anden.
Det kan også hjælpe at tildække små standby-lamper på elektronik i soveværelset og at skrue ned for skærmbrug lige før sengetid.
Læs også: Dårlig søvn øger din risiko for hjertesygdom, diabetes og Alzheimers på én gang
Udenfor har byer en rolle at spille med afskærmede og dæmpede gadelamper.
I et redaktionelt indlæg i samme tidsskrift opfordrer professor Thomas Münzel fra University Medical Center Mainz læger til at spørge patienter om deres sovemiljø.
Hvor mørkt er soveværelset, arbejder man om natten, og hvor meget skærm bruger man efter solnedgang?
Studiet er observationelt og kan ikke alene bevise, at natlyset forårsager forandringerne i hjertet.
Lysmålingerne dækkede desuden kun én uge, og langt de fleste deltagere var hvide briter, så fundene behøver ikke gælde alle grupper lige stærkt.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.