Du kender sikkert diskussionen om sukker i børneopdragelsen. Hvor meget er for meget på madpakken, i yoghurten eller i den første frugtjuice? Mange af os ender i det samme skænderi igen og igen.
En voksende stribe forskning tyder på, at de allerførste leveår kan være særligt afgørende for sundheden mange år senere.
Voksne, hvis mødre fik rationeret sukker lige efter 2. verdenskrig, har årtier senere lavere risiko for forhøjet blodtryk, type 2-diabetes og flere kræftformer end jævnaldrende undfanget få måneder senere.
Da den britiske sukkerrationering sluttede i september 1953, blev sukkerforbruget nærmest fordoblet fra den ene uge til den anden. Før da fik voksne cirka otte teskefulde, det vil sige omkring 40 gram, tilsat sukker om dagen.
Læs også: Derfor står frugt og grønt i starten af supermarkederne
Børn fik mindre end én spiseskefuld, og spædbørn stort set intet. Netop det brud giver forskerne et usædvanligt natureksperiment, hvor de kan sammenligne mennesker undfanget få måneder før og efter.
Lavere blodtryk og mindre diabetes årtier senere
En stor analyse i tidsskriftet Science fra oktober 2024, ledet af Tadeja Gračner fra University of Southern California, trak data fra den britiske sundhedsdatabase UK Biobank, ifølge Science Daily.
Forskerne fandt, at mennesker, der fik rationeret sukker gennem hele de første 1.000 dage efter undfangelsen, havde op til 35 procent lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes som voksne.
Risikoen for forhøjet blodtryk var op til 20 procent lavere end hos dem, der blev undfanget efter rationeringen sluttede.
Læs også: Æbler tilbagekaldes fra flere danske supermarkeder
For dem, der alligevel fik en af diagnoserne, kom den også senere i livet, henholdsvis cirka fire og to år senere i gennemsnit. Beskyttelsen var synlig, hvis moderen fik begrænset sukker allerede under graviditeten.
Men den voksede, når sukkerindtaget forblev lavt efter fødslen, især fra omkring seks måneder, hvor fast føde typisk kommer på bordet.
Lavere kræftrisiko og langsommere biologisk aldring
En opfølgning fra august 2026 i tidsskriftet PNAS, med Chen Zhu fra China Agricultural University i spidsen, pegede i samme retning for kræft og aldring.
Studiet omfattede over 64.000 briter født mellem 1951 og 1956. Den rationerede generation havde lavere forekomst af fem kræftformer, blandt andre lever, bryst, prostata, lunge og endetarm.
Læs også: C-vitamin er koblet til markant færre dødsfald ved kræft-forstadier i blodet
Den tydeligste forskel sås for leverkræft, med omkring 69 procent lavere forekomst, og den svageste for brystkræft med cirka 36 procent lavere.
De samme personer havde desuden længere telomerer, altså de beskyttende endestykker på kromosomerne, svarende til cirka 2,2 års langsommere biologisk aldring.
En del af forklaringen kan være, at voksne, der var født under rationering, 50 år senere stadig valgte mindre sukker og lidt sundere kost.
Et sjældent naturligt forsøg på en hel generation
Resultaterne er statistiske sammenhænge og beviser ikke en direkte årsag. Rationeringen fungerer dog som et usædvanligt naturligt forsøg, fordi den ramte en hel befolkning på én gang og ikke kun familier, der i forvejen spiste sundere.
Læs også: Sådan bør du tilberede dine æg, hvis du vil passe på hjertet
Studierne kan ikke afgøre, om det er sukkeret selv, de smagspræferencer, der dannes tidligt, eller en varig ændring i stofskiftet, der står bag effekten.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at tilsat sukker udgør højst 10 procent af den daglige energi for både børn og voksne, og helst mindre for de yngste. Danske børn ligger i gennemsnit tættere på 15 procent.
Hvor hurtigt kroppen reagerer, når forbruget skæres ned, har vi tidligere set på i artiklen om, hvad der sker i kroppen, når du holder op med at spise tilsat sukker.
Læs også: 30 års forskning i 160.000 kvinder: Denne kost kan mindske risikoen for brystkræft
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.