De fleste af os har haft en nat, hvor en drøm blev så levende, at vi vågnede med hjertet i halsen. For nogle få bliver det mere end bare en underlig oplevelse. Kroppen begynder at agere på drømmene.
Det skete for den amerikanske skuespiller Alan Alda, der er kendt fra tv-serien M*A*S*H. I dag er han 90 år og lever med Parkinsons sygdom.
Men de første tegn kom lang tid før diagnosen i 2015. De viste sig i form af voldsomme søvnvaner, som han selv har fortalt om i et interview med CBS Sunday Morning.
“Jeg havde en drøm om, at nogen angreb mig. Og jeg greb en sæk kartofler og kastede den efter dem. Det, jeg i virkeligheden gjorde, var at kaste en pude efter Arlene, min kone,” har Alda fortalt.
Læs også: Bøjer du dig meget fremover på arbejdet? Det kan øge din risiko for abort under graviditet
Søvnlidelsen varsler ofte en hjernesygdom
Vanen har et navn: REM-søvnadfærdsforstyrrelse. Lidelsen betyder, at man udlever sine drømme fysisk, med spark, slag, armbevægelser eller råb, mens man sover.
Normalt lammer hjernen musklerne under drømmesøvnen, så vi ligger stille, selv om hjernen er aktiv. Hos personer med lidelsen fungerer den lamning ikke, og de kommer til at bevæge sig i takt med drømmen.
Ifølge Sleep Foundation kan episoderne spænde fra små muskeltrækninger og stille snak til kraftige slag, spark, greb i sengepartneren eller spring ud af sengen. Mange taler, griner eller råber også i søvne.
Lidelsen er mere end et kuriosum. Den regnes i dag som et af de tidligste varsler om bestemte hjernesygdomme.
Læs også: Otte timers motion om ugen kan gøre en overraskende forskel for Parkinson-patienter
Ni ud af ti udvikler en hjernesygdom inden for 14 år
Et studie af 174 patienter med lidelsen, offentliggjort i tidsskriftet PLOS ONE i 2014, viste, hvor stærk sammenhængen er. Forskerne fulgte deltagerne i op til 15 år.
Risikoen for en neurodegenerativ sygdom, altså en lidelse hvor nerveceller gradvist dør, voksede markant med tiden. Efter 5 år havde godt 33 procent fået en diagnose. Efter 10 år var tallet 76 procent, og efter 14 år var det oppe på knap 91 procent.
De fleste udviklede Lewy body-demens eller Parkinson, mens enkelte fik andre beslægtede lidelser. Studiet konkluderede, at søvnlidelsen i mange tilfælde er en tidlig fase af disse sygdomme.
Hjernens søvnlamning svigter
Ved Parkinson og beslægtede sygdomme hober proteinet alfa-synuclein sig op i hjernen. Det skader blandt andet den region, der normalt slår musklerne fra under drømmesøvnen.
Læs også: Sådan får du lægen til at lytte: Gode råd til dit næste lægebesøg
Når den region ikke fungerer, bliver kroppen fri til at følge drømmene. Det er grunden til, at netop den slags søvnvaner kan dukke op mange år, før de klassiske symptomer som rysten, langsomme bevægelser og stive muskler viser sig.
Hvorfor det er vigtigt at kende tegnet i Danmark
I Danmark lever omkring 12.000 mennesker med Parkinsons sygdom ifølge Parkinsonforeningen, og cirka 1.500 får diagnosen hvert år.
Oplever man selv eller en pårørende over længere tid voldsomme bevægelser, spark eller råb i søvne, er det værd at tage det op med egen læge.
En tidlig udredning er ikke en diagnose i sig selv, men den gør det muligt at få et samlet billede af søvnmønstret og eventuelle andre symptomer.
Læs også: 21-årig kvinde døde på hospitalet efter for mange smertestillende fra personalet
Alan Alda fik selv sin diagnose i 2015 og har brugt årene siden til at tale åbent om sygdommen. Til People har han fortalt, at det at håndtere sygdommen “er gået fra at være et deltidsjob til næsten et fuldtidsjob.”
Læs også: Forhøjet kolesterol er nu koblet til demensrisiko: To nye faktorer tilføjet til den globale liste
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.