Du kender sikkert følelsen af at vågne tung i hovedet efter en nat med for lidt søvn. De fleste af os tænker på det som dagstræthed. Men der sker også noget inde i selve hjernen, når søvnen bliver skåret ned.
Et nyt forsøg i tidsskriftet Nature Communications viser det for første gang direkte hos mennesker. Hjernen skyller aktivt to af de proteiner, der er kendetegnende for Alzheimers sygdom, ud af vævet, mens vi sover.
Bliver søvnen væk, bliver proteinerne i hjernen. Det er pointen i et randomiseret forsøg, hvor hver af de 39 raske deltagere både sov en nat normalt og en nat helt uden søvn.
Blodprøver taget om morgenen viste et markant højere niveau af proteinerne amyloid-beta og tau efter en normal nat. Hjernen havde flyttet affaldet ud i blodet via sit eget renseanlæg, mens søvnen stod på.
Læs også: Nyt studie vækker bekymring: Naturligt søvnmiddel kan føre til afhængighed
Det er præcis de to proteiner, der ophober sig i hjernen hos mennesker med Alzheimers sygdom.
Hjernens eget renseanlæg arbejder bedst om natten
Hjernen har et affaldssystem kaldet det glymfatiske system. Det skyller væske igennem hjernevævet og tager små proteiner og andre affaldsstoffer med sig ud i blodet. Systemet fungerer bedst, når du sover dybt.
Forskerne målte deltagernes hjerneaktivitet og væskebevægelser med et nyt apparat gennem natten. De fandt tydelige tegn på, at dyb søvn gik hånd i hånd med stærkere strømninger i hjernen og mindre modstand mod væsken.
Det er ifølge forskerne det første direkte bevis fra mennesker på, at søvnen selv aktiverer processen. Tidligere var effekten primært dokumenteret i forsøg med mus.
Læs også: Søvnproblemer femdobler risikoen for langvarige skader efter en hjernerystelse
Over 100.000 danskere lever med demens
Omkring 103.000 danskere på 65 år eller derover lever med demens, oplyser Nationalt Videnscenter for Demens. Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag, og amyloid-beta og tau er netop kerneindikatorerne for sygdommen.
Danskernes nattesøvn ligger lige på kanten af det anbefalede. Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne mellem 18 og 65 år at sove mellem syv og ni timer i døgnet, og en betydelig andel sover under det.
Du kan se normtallene for søvn fordelt på alder her på sitet.
Varigheden er ikke det afgørende alene
Det var ikke bare timetallet, der afgjorde renseeffekten. Det var selve dybsøvnen. Når hjernen kommer ned i de dybe søvnfaser, åbner den for væskestrømmen, og det er dér, affaldet bliver skyllet ud.
Læs også: Kæmpestudie: Mere REM-søvn koblet til lavere risiko for demens, Parkinsons og 81 andre sygdomme
Regelmæssige sengetider, et køligt og mørkt soveværelse og mindre skærmtid før sengetid er blandt de råd, hjerneforskere typisk fremhæver. Det skal give kroppen bedre betingelser for at nå ned i den dybe søvn.
Forskerne bag studiet peger på, at behandlinger, der kan styrke hjernens rensesystem, er en mulig vej til at bremse Alzheimers tidligt i forløbet. Indtil et sådant middel findes, står søvnen selv som den enkleste måde at holde renseprocessen kørende.
Læs også: Ny forskning afslører: Din morgenkaffe kan ødelægge din nattesøvn
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.