Du kender sikkert diskussionen om ultraforarbejdet mad. Nogle skærer pizza, chips og færdigretter helt ud, mens andre spiser løs uden den store samvittighed.
Spørgsmålet er, hvor stærk sammenhængen med sygdom i virkeligheden er.
Et nyt amerikansk kæmpestudie i tidsskriftet PLOS Medicine finder ingen samlet sammenhæng mellem ultraforarbejdet mad og tarmkræft. Forskerne fulgte 461.682 voksne amerikanere mellem 50 og 71 år fra midten af 1990’erne.
Over knap 19 års opfølgning fik 10.075 af deltagerne tarmkræft. Dem, der spiste mest ultraforarbejdet mad, havde ikke flere tilfælde end dem, der spiste mindst.
Læs også: Nyt forsøg: Simpelt fibertilskud styrker pigers knogler markant - men virker ikke på drenge
Fundet er bemærkelsesværdigt, fordi en række tidligere undersøgelser har peget den anden vej. Store analyser har koblet et højt indtag af ultraforarbejdet mad til en lang række kroniske sygdomme, herunder flere kræftformer.
Forarbejdet kød trækker fortsat i den forkerte retning
Billedet er dog ikke entydigt. Da forskerne delte den ultraforarbejdede mad op efter type, dukkede én kategori op, der stadig hang sammen med flere tilfælde af tarmkræft. Den kategori er kød.
For hver ekstra daglig portion kød fra den ultraforarbejdede gruppe steg risikoen med omkring 8 procent. Det matcher det, danske myndigheder og patientforeninger allerede fraråder.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse øger forarbejdet kød som pålæg og pølser risikoen for tyk- og endetarmskræft og mavekræft.
Læs også: Hvad skal du spise først på tallerkenen? Ny forskning giver svaret
I den modsatte retning fandt forskerne, at fuldkorn, kostfibre, mejeriprodukter og calcium hang sammen med færre tilfælde af tarmkræft. Det gjaldt også, når de kom fra ultraforarbejdede produkter som rugbrød og yoghurt.
Fødevarer af den slags har længe været anbefalet som en beskytter mod kræft i tarmen.
En kategori der er for bred til ét svar
Resultaterne tyder på, at det er for groft at måle hele kategorien ultraforarbejdet mad under ét, når man vil forstå risikoen for tarmkræft.
En frugtyoghurt og en pølsesnack falder i samme kasse under den såkaldte NOVA-klassifikation, selv om deres indhold er meget forskelligt.
Læs også: Det er ikke en mirakelkur: Her er den videnskabelige effekt af daglig ingefær
Pointen er ikke, at forarbejdning i sig selv er ligegyldig, men at det afgørende ofte er, hvad produktet faktisk indeholder. Kød, salt, sukker, fibre og mejeri trækker ikke i samme retning.
Studiet har også klare begrænsninger. Deltagerne var ældre, overvejende hvide amerikanere, og kosten blev kun målt én gang ved undersøgelsens start, hvor udbuddet af ultraforarbejdede produkter var mindre end i dag.
Hvad betyder det for din tallerken
De gældende råd om tarmkræft står ikke til ændring af dette ene studie. Fødevarestyrelsen anbefaler højst 350 gram tilberedt kød om ugen, og Kræftens Bekæmpelse peger fortsat på forarbejdet kød som en særlig risikofaktor.
Erstattede deltagerne 10 procent af deres ultraforarbejdede mad med minimalt forarbejdet mad som frugt, grønt, bælgfrugter og fuldkorn, faldt forekomsten af tarmkræft med 2 procent.
Læs også: Disse 5 hverdagsfødevarer kan sænke dit kolesterol
Det er en lille effekt, men den peger på en konkret retning. Byt pålægget og pølsen ud med grove kornprodukter og mejeri, før du bekymrer dig om kategorien ultraforarbejdet som helhed.
Læs også: Spiser du gurkemeje for helbredet? Denne kombination gør det langt mere effektivt
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.