Du kender sikkert ingefær fra en kop te, en wok eller en skål suppe. For mange er den en fast vane i køkkenet. Færre har tænkt over, om den også gør noget ved kroppen.
Ifølge NCCIH, det amerikanske center for komplementær sundhed under NIH, er den bedst dokumenterede effekt af ingefær, at den kan dæmpe kvalme og opkastninger i tidlig graviditet.
Ved transportsyge er evidensen derimod tynd, og ved kvalme efter operation eller kemoterapi er den fortsat usikker. NCCIH peger desuden på, at ingefær som kosttilskud kan afhjælpe menstruationssmerter og symptomer ved slidgigt i knæet.
Sådan tror forskerne at ingefær virker
Virkningen tilskrives især to stoffer, gingerol og shogaol. Gingerol dominerer i den friske knold, mens shogaol tager over, når ingefæren tørres.
Læs også: Disse 5 hverdagsfødevarer kan sænke dit kolesterol
Det fremgår af et oversigtsstudie i tidsskriftet Integrative Medicine Insights fra 2016. Studiet samlede forskningen i ingefærens antioxidante og antiinflammatoriske egenskaber og dens veldokumenterede effekt mod kvalme.
Studiet beskriver, at ingefær ser ud til at virke lokalt i mave-tarm-kanalen, hvor den øger bevægelsen og tømningen af maven. Det er sandsynligvis en del af forklaringen på den kvalmestillende virkning.
Blodtryk og blodsukker falder moderat i forsøgene
En paraplyanalyse i tidsskriftet Diabetology & Metabolic Syndrome, offentliggjort i maj 2026, samlede resultaterne fra en række meta-analyser af randomiserede forsøg. Billedet er, at effekterne er reelle, men små.
For det systoliske blodtryk, det øverste tal på måleren, viste analyserne et fald på cirka 4 til 6 mmHg. Det diastoliske tal, det nederste, faldt omkring 2 mmHg i gennemsnit.
Læs også: Spiser du gurkemeje for helbredet? Denne kombination gør det langt mere effektivt
Fastende blodsukker blev reduceret med op til omkring 19 mg/dl i de største analyser, mens langtidsblodsukkeret HbA1c faldt mellem 0,27 og 1,66 procentpoint. Også betændelsesmarkøren CRP, som kan være forhøjet ved kronisk inflammation, faldt i de fleste af analyserne.
Effekterne er beskedne og ikke sammenlignelige med den virkning, blodtryks- eller diabetesmedicin har. Ingefær er et supplement, ikke en erstatning for lægeordineret behandling, og du bør aldrig skifte eller stoppe medicin uden at tale med din læge.
Dosering i studierne og hvem der skal være forsigtig
I de forsøg, der har vist effekter på blodsukker og blodtryk, har deltagerne typisk fået mellem 1 og 3 gram ingefær om dagen i form af pulver eller kapsler, oftest i 8 til 12 uger. En almindelig portion i mad eller en kop te ligger ofte lavere.
Ingefær kan ifølge NCCIH give mavegener, halsbrand, diarré og irritation i mund og hals. Myndigheden anbefaler, at man taler med sin læge, inden man bruger ingefær som tilskud, hvis man er i fast medicinsk behandling.
Læs også: Din startvægt kan afgøre, om gentagne slankekure er skadelige for dit helbred
Særlig forsigtig bør man være, hvis man tager blodfortyndende medicin som warfarin. Ingefær kan påvirke blodpladernes evne til at klumpe sig sammen, og i kombination med warfarin kan risikoen for blå mærker og blødning stige.
Almindelige køkkenmængder i mad og te er sjældent et problem, men større doser i kosttilskud bør drøftes med lægen. Overvejer du at tage ingefær som dagligt kosttilskud, så vend det med din læge, før du begynder.
Læs også: Fem stykker mørk chokolade om ugen kan sænke din risiko for type 2-diabetes
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.