Du kender sikkert budskabet om, at vi skal bruge færre antibiotika for at holde resistente bakterier nede.
Mange tænker på det som et spørgsmål om læger, recepter og hospitaler.
Et nyt studie, offentliggjort i PLOS One i juni 2026, peger på en anden faktor.
Her var sammensætningen af den enkeltes tarmflora den afgørende forskel på, hvem der bar antibiotikaresistente E. coli-bakterier.
Læs også: Ny pandemi kan ramme verden: Forsker slår alarm
Mønsteret holdt, selv når forskeren tog højde for, hvor meget antibiotika der blev brugt i området, og hvor let bakterier kunne spredes mellem beboerne.
Med andre ord så en mangfoldig tarmflora ud til aktivt at kunne holde de resistente bakterier ude.
Et økosystem under pres
Studiet er udført af Eric Ng’eno fra Biodiversity Institute ved University of Kansas. Det bygger på 2.320 afføringsprøver fra 200 husstande i Kibera, et tætbefolket slumkvarter i Nairobi. Deltagerne var både små børn og voksne.
Forskeren brugte en model, der behandler tarmen som et økosystem. Idéen er, at bakterier konkurrerer om pladsen ligesom planter i en skov. De arter, der kom først, holder nye arter ude.
Læs også: Kan et restaurantbesøg være sundhedsskadeligt? Ny forskning advarer mod forurenet luft
Og præcis det billede dukkede op i data. Når tarmfloraen var mangfoldig og domineret af gode bakterier, havde resistente E. coli sværere ved at få fodfæste.
Kraftig antibiotika rydder vejen for de resistente
Billedet skiftede, når beboerne havde taget kraftig antibiotika, der slår store dele af tarmfloraen ned. Så overtog resistente bakterier fra omgivelserne pladsen.
Mildere antibiotika forstyrrede ikke konkurrencen i tarmen lige så meget.
Forskeren konkluderer, at det ikke er nok kun at skære ned på antibiotikaforbruget, hvis man vil bremse resistente bakterier. Man skal også passe på de nyttige tarmbakterier.
Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne
Konkret peger studiet på to redskaber. Det ene er probiotika efter en antibiotikakur, der kan hjælpe tarmen med at komme på fode igen.
Det andet er en kost med fermenterede fødevarer som kefir, yoghurt og surkål, der indeholder levende, nyttige bakterier.
Resistens er også et voksende problem herhjemme
Antibiotikaresistens er også et stigende folkesundhedsproblem i Danmark.
Ifølge en opgørelse fra det nationale overvågningsprogram DANMAP steg resistensen hos bakterier fra danske produktionsdyr med mellem 2 og 7 procentpoint fra 2022 til 2023.
Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej
Studiet fra Nairobi er udført i et miljø, der ikke ligner det danske, og fundene kan ikke overføres direkte.
Men de peger på et ekstra håndtag mod resistente bakterier, nemlig at pleje tarmens egne nyttige bakterier.
Har du lige afsluttet en antibiotikakur og overvejer probiotika, kan du tale med din læge eller dit apotek om, hvilket præparat der passer til dig.
Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.