Plastik følger med os hele dagen. Vi drikker af det, varmer mad op i det og rører ved det, uden at tænke over det.
Alligevel finder små mængder af plastikkens kemiske byggesten vej over i vores blod og urin.
Et nyt studie fra forskere på Tufts University og Boston University tyder på, at tre af de mest brugte plastikstoffer kan forstyrre udviklingen af brystkirtelvæv, når de optræder sammen i små mængder. Hver for sig gjorde stofferne næsten intet.
Resultatet er offentliggjort den 15. oktober 2026 i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences.
Læs også: Børn dør ofte inden for et år: Nu giver ny kræftbehandling håb
Det er stadig præklinisk forskning. Forsøgene er lavet i vævsmodeller, ikke i mennesker.
De tre stoffer er bisphenol A (BPA), bisphenol S (BPS) og bisphenol F (BPF). BPA er i mange år mistænkt for at kunne påvirke hormoner, og BPS og BPF er typiske erstatningsstoffer, som bruges, når producenter mærker varer som “BPA-fri”.
Blandingen forstyrrede det enkeltstofferne lod uberørt
Forskerne tog brystvæv fra 13 raske unge kvinder og dyrkede små tredimensionelle vævs-modeller, såkaldte organoider, i cirka tre uger.
Undervejs blev de udsat for stofferne i koncentrationer, der svarer til dem, man finder i menneskers blod og urin.
Læs også: Kan Wegovy give kræft? Forskere har undersøgt over 400.000 mennesker
Enkeltvis gav de tre bisphenoler kun svage ændringer i vævet. Men i blanding ved samme lave koncentrationer forstyrrede de den normale udvikling af brystkirtelvævet i modellerne fra de fleste donorer. Det er den effekt, forskerne kalder en cocktaileffekt.
De molekylære mønstre, der kom frem i det påvirkede væv, lignede dem, man finder i invasivt lobulært karcinom, en type brystkræft, der er kendt for at kunne sprede sig uden at danne tydelige knuder.
Studiet beviser ikke, at plastikstofferne giver kræft. Det viser et biologisk signal i laboratoriemodeller, som nu skal undersøges i mennesker. Vævet kom fra 13 donorer, og det giver kun begrænset indblik i, hvordan forskellige kvinder reagerer.
EU strammer reglerne for bisphenol i madkontakt
Også myndighederne er bekymrede for bisphenoler.
Læs også: Tjek dit køleskab: Lidl tilbagekalder røget ørred
EFSA sænkede i 2023 den tolererbare daglige dosis for BPA cirka 20.000 gange i forhold til 2015-niveauet, blandt andet på grund af nye data om effekter på immunforsvaret.
EU vedtog i december 2024 et forbud mod BPA og lignende stoffer i materialer, der kommer i kontakt med mad. Første udfasningsfrist trådte i kraft den 20. juli 2026, hvor engangsemballage til mad ikke længere må markedsføres med BPA.
Det fremgår af Dansk Erhvervs gennemgang af forordningen, der har flere delfrister frem mod 2027.
I hverdagen kan man selv reducere eksponeringen. Kassér gammel, ridset eller slidt plastemballage, undlad at opvarme mad direkte i konservesdåser, og brug glas eller rustfrit stål til varm mad.
Forskerne bag studiet arbejder nu på at udvide forsøgene til flere donorer og flere stoffer. Så bliver det muligt at se, om de samme molekylære ændringer også kan måles i vævsprøver fra kvinder i den brede befolkning.
Læs også: HPV-vaccination tilbydes fra 12 år i Danmark: Nu peger forskere på en anden alder
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.