Ny kortlægning: Over halvdelen har stadig problemer med lugtesansen fem år efter COVID

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

De fleste gik ud fra, at lugtesansen kom tilbage efter et par uger. Nu viser en ny opfølgning noget andet, og alderen spiller en større rolle end mange tror.

Du husker sikkert, at duften af kaffe eller en varm ret pludselig forsvandt, da coronavirussen var værst. For de fleste kom lugtesansen tilbage efter kort tid. Men nogle venter stadig.

Mere end halvdelen af dem, der mistede lugtesansen under COVID-19, har fortsat symptomer fem år efter infektionen. Det viser en opfølgning fra forskere ved Virginia Commonwealth University, som VCU News offentliggjorde den 12. november 2026.

Undersøgelsen omfattede 419 personer, der tilbage i 2020 havde rapporteret, at de havde mistet lugtesansen i forbindelse med COVID-19.

Fem år senere oplyste 44,2 procent, at lugtesansen var fuldt tilbage. 48,4 procent havde fået den delvist tilbage, mens 7,4 procent enten ingen bedring havde haft eller havde fået det værre.

Læs også: Trommeslager Travis Barker fik konstateret forstadier til kræft: Nu fortæller han om konsekvenserne

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Otolaryngology-Head and Neck Surgery som en foreløbig rapport fra et landsdækkende survey.

Sammenlignet med en opfølgning efter to år, hvor kun 38,2 procent havde fuld bedring, er der sket en lille yderligere fremgang. Men flertallet har fortsat problemer.

Alder er en større faktor end mange tror

Aldersforskellen er markant. Blandt deltagere under 40 år rapporterede 61,7 procent fuld bedring, mod kun 34 procent blandt de ældre i undersøgelsen.

Forklaringen handler ifølge forskerne om, at kroppen bliver langsommere til at danne nye lugteceller med alderen. Lugtenerverne fornyes løbende, men fornyelsen aftager, jo ældre vi bliver.

Læs også: Kig på dine negle: Disse forandringer kan være advarselstegn

“For mange er lugteforstyrrelsen efter COVID-19 blevet en kronisk tilstand snarere end et forbigående symptom på infektionen,” siger professor Daniel Coelho til VCU News.

Hverdagen bliver mindre sikker uden lugtesans

Konsekvenserne rækker videre end den tabte nydelse ved mad og drikke. Mange patienter oplever, at de ikke kan lugte deres egen kropslugt, røg, gasudslip eller fordærvet mad.

Nogle udvikler også forvrænget lugtesans, hvor almindelige dufte opfattes som ulækre eller rådne. Tilstanden kaldes parosmi og kan være særlig invaliderende omkring måltider.

Professor Evan Reiter fortæller til VCU News, at patienter ofte er bekymrede over ikke at kunne opfange deres egen kropslugt eller dufte, der varsler fare som gasudslip, røg og fordærvet mad.

Læs også: Virusinfektioner kan svække immunforsvaret i lang tid, selv efter du er rask

Danske tal peger i samme retning

Et dansk studie fra forskere omkring Alexander Wieck Fjaeldstad bekræfter mønsteret. Studiet blev offentliggjort i Dan Med J i juni 2026.

Her blev 356 danske deltagere fulgt i cirka fire år efter infektionen. Kun 43 procent rapporterede fuld bedring. Den højeste andel med vedvarende problemer lå i aldersgruppen 45 til 59 år, hvor omkring to ud af tre fortsat havde symptomer.

Træning er den bedst dokumenterede behandling

Der findes endnu ingen medicinsk kur. Den behandling, der har mest evidens bag sig, er såkaldt lugtetræning.

Her lugter man dagligt til nogle få, kraftige dufte, typisk citron, pebermynte, nelliker og roser. Formålet er at stimulere nervebanerne og hjælpe hjernen med at genlære duftene. Effekten er beskeden hos mange og endnu mindre udtalt hos dem, der har forvrænget lugtesans.

Læs også: Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

Ved VCU arbejder forskergruppen desuden på en såkaldt neuroprotese, der skal hjælpe personer med varigt tab af lugtesansen ved at stimulere nervebanerne elektrisk. Teknologien er stadig under udvikling.

Har du selv vedvarende problemer med lugtesansen efter en coronainfektion, anbefaler forskerne at tale med egen læge om henvisning. En specialist i øre-, næse- og halssygdomme kan sætte udredning og lugtetræning i gang.

Læs også: Fluoxetin er Danmarks mest udskrevne antidepressivum. Tre midler slår det på lang sigt

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Det sker med din krop de første uger, når du holder op med at drikke alkohol

Kroppen begynder at ændre sig hurtigere end de fleste regner med, og effekterne kan måles allerede i første uge.

Hvad sker der med din hukommelse, hvis du spiser blåbær hver dag?

Blåbær er blevet et fast indslag i debatten om mad til hjernen, og nu har forskere forsøgt at finde ud af, hvor meget der er tilbage, når man lægger forsøgene oven på hinanden.

Forskere afslører: Så meget tager du på igen efter Ozempic

Nye data fra 45.000 voksne tegner et meget ujævnt billede af, hvor hurtigt vægten vender tilbage, når slankemedicinen sættes på pause.

Trommeslager Travis Barker fik konstateret forstadier til kræft: Nu fortæller han om konsekvenserne

Den 50-årige Blink-182-trommeslager Travis Barker fortæller nu om sine helbredsproblemer, og hvordan de har fået ham til at ændre sin livsstil.

Det sker med din krop de første uger, når du holder op med at drikke alkohol

Kroppen begynder at ændre sig hurtigere end de fleste regner med, og effekterne kan måles allerede i første uge.

Hvad sker der med din hukommelse, hvis du spiser blåbær hver dag?

Blåbær er blevet et fast indslag i debatten om mad til hjernen, og nu har forskere forsøgt at finde ud af, hvor meget der er tilbage, når man lægger forsøgene oven på hinanden.

Forskere afslører: Så meget tager du på igen efter Ozempic

Nye data fra 45.000 voksne tegner et meget ujævnt billede af, hvor hurtigt vægten vender tilbage, når slankemedicinen sættes på pause.