De fleste af os har prøvet at få en recept på penicillin, når halsen gjorde ondt, eller en betændelse ikke ville gå væk.
Antibiotika er blevet så selvfølgelig en del af hverdagen, at vi sjældent tænker over, hvad der sker, hvis pillerne en dag holder op med at virke.
Netop det advarer Verdenssundhedsorganisationen WHO nu om.
Resistente bakterier breder sig så hurtigt i verden, at det truer grundlaget for den moderne medicin, lyder meldingen fra organisationen mandag.
Læs også: Influenzaen er kommet usædvanligt tidligt: Ny mutation vækker opsigt
Allerede i 2021 kunne resistente infektioner kobles til mere end én million dødsfald direkte og yderligere 4,7 millioner indirekte dødsfald.
Fortsætter udviklingen, kan omkring 39 millioner mennesker dø af resistente bakterier frem mod 2050, oplyser WHO.
Hver sjette bakterieinfektion, der blev konstateret på laboratorier i WHO’s netværk i 2023, viste sig at være resistent over for den antibiotika, lægerne først forsøgte med.
Det gør behandlingen langsommere, dyrere og i værste fald umulig.
Læs også: En svamp på en snor kan afsløre forstadier til kræft, viser nyt studie
Konsekvensen er, at helt almindelige indgreb som planlagte operationer, fødsler og kræftbehandling bliver farligere.
Infektioner efter indgrebet lader sig ikke længere kurere lige så enkelt som før.
Antibiotikaresistens er udbredt og truer den moderne medicins fremtid, lyder vurderingen fra Jean-Pierre Nyemazi, konstitueret chef for antibiotikaresistens hos WHO.
Ikke hurtigt nok fremskridt
Næsten ni ud af ti af de 183 lande i WHO’s opgørelse har i dag en national plan mod antibiotikaresistens. For blot ni år siden havde kun fire ud af ti.
Læs også: Pille kan holde fremskreden brystkræft i ro dobbelt så længe
Men kun 42 lande har finansieret planen og fulgt op på den i praksis, altså mindre end hvert femte land.
Samtidig mangler mange lande laboratorier, der kan afgøre præcis hvilken bakterie, der har gjort patienten syg.
Uden den slags tests må lægerne gætte sig til, hvilken antibiotika der virker, påpeger WHO.
Danmark er længere fremme end de fleste
Statens Serum Institut har sammen med DTU Fødevareinstituttet overvåget antibiotikaforbrug og resistens hos både mennesker, dyr og fødevarer siden 1995. Overvågningen hedder DANMAP og var verdens første af sin slags.
Læs også: Ny kortlægning: Over halvdelen har stadig problemer med lugtesansen fem år efter COVID
I 2024 blev der fundet 166 nye patienter i Danmark med en særlig gruppe af resistente bakterier kaldet CPO, hvor selv de kraftigste antibiotika har svært ved at bide på.
Til gengæld er resistente E. coli-bakterier i dansk kyllingekød faldet fra 44 procent af prøverne i 2011 til blot 2 procent i 2024. Et tegn på, at målrettede tiltag kan virke.
Det kan du selv gøre
Langt de fleste forkølelser, hoste og halsbetændelser skyldes virus, og her virker antibiotika ikke, understreger Sundhed.dk.
Får du en kur af lægen, så tag den præcis som ordineret, også selvom du begynder at få det bedre. Gem aldrig rester til næste gang, og del aldrig en recept med familie eller venner.
Læs også: Trommeslager Travis Barker fik konstateret forstadier til kræft: Nu fortæller han om konsekvenserne
Er du i tvivl om, hvorvidt din infektion kræver antibiotika, så tal med egen læge i stedet for at insistere på en recept.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.