Du kender måske en med Parkinsons sygdom og tænker først på de synlige rystelser i hænderne.
Dog rammes mange patienter også af syner og stemmer, som andre hverken ser eller hører. Det er et af de symptomer, patienter og pårørende frygter mest.
Nu peger ny forskning på en biologisk forklaring. Patienter med Parkinson har langsomme hjernebølger om dagen, som ellers kun ses under dyb søvn, og jo tydeligere bølgerne er, desto oftere oplever de også hallucinationer.
Fundet er offentliggjort 16. november 2026 i tidsskriftet Science Translational Medicine.
Læs også: Hvad din tunge kan afsløre om dit helbred: 7 tegn der er nemme at overse
Hjernen tager en mikrosøvn midt i vågentilstanden
Forskere fra schweiziske EPFL, med Fosco Bernasconi blandt forfatterne, fulgte 84 personer med Parkinson og 30 raske ældre i en kontrolgruppe.
Deltagerne sad vågne med åbne øjne i fem minutter, mens forskerne målte hjernens elektriske aktivitet med 19 elektroder på hovedbunden.
Resultatet var tydeligt. Parkinson-patienterne havde langt flere af de langsomme hjernebølger, der normalt kun ses under dyb søvn.
Hos de 37 patienter, der også oplevede hallucinationer, var bølgerne endnu større end hos dem uden syner.
Læs også: Nyt studie afslører: Luften omkring dig kan øge risikoen for diabetes
Forskerne tjekkede eftertrykkeligt, at det ikke bare handlede om, at patienterne døsede hen. Deltagerne var vågne i mere end 94 procent af optagetiden.
Hvad søvnbølgerne betyder for hverdagen
Søvnlignende bølger om dagen er altså ikke bare en kuriositet. De samme patienter, der havde flest af bølgerne, klarede sig også dårligere på kognitive tests.
Det gik især ud over arbejdshukommelsen og evnen til at finde ord.
Mange pårørende genkender mønsteret. Fjerne blikke, korte udfald af nærvær og forvirring hen over dagen.
Læs også: 39 millioner kan dø: WHO advarer om voksende sundhedstrussel
Tanken er, at små områder af hjernen kortvarigt “falder i søvn”, mens personen stadig er vågen, og at det kan åbne for syner, der ikke er der.
12.000 danskere og et symptom få taler om
Omkring 12.000 danskere lever med Parkinsons sygdom, og hvert år får cirka 1.500 nye personer diagnosen, oplyser Parkinsonforeningen. Vi har ikke et samlet register, så tallet er et skøn.
Hallucinationer rammer en betydelig del af patienterne, især i senere stadier, hvor de også er knyttet til øget risiko for demens.
For både patient og pårørende kan oplevelsen være skræmmende og tabubelagt, og mange tøver med at fortælle lægen om det.
Læs også: Influenzaen er kommet usædvanligt tidligt: Ny mutation vækker opsigt
Et muligt tidligt varsel
Den schweiziske forskergruppe skriver, at bølgemønstret måske kan bruges som et tidligt tegn, længe før hallucinationerne bryder ud.
De efterlyser studier af, om samme signal kan ses, allerede inden sygdommen stiller sig med klare symptomer.
Oplever du eller en pårørende hallucinationer ved Parkinson, er det vigtigt at tale med egen læge eller den behandlende neurolog.
Nogle af symptomerne kan hænge sammen med medicindosis og kræve justering.
Læs også: En svamp på en snor kan afsløre forstadier til kræft, viser nyt studie
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.