Et stort studie offentliggjort i tidsskriftet Communications Biology i april 2022 fulgte 405.981 midaldrende briter fra UK Biobank.
Forskere fra University of Leicester sammenholdt deltagernes selvrapporterede gangtempo med en genetisk markør for biologisk alder.
Resultatet var markant. Deltagere, der gik raskt, havde længere telomerer, altså de beskyttende hætter på cellernes kromosomer, der typisk bliver kortere med alderen.
Forskellen mellem de langsomste og de raskeste gångere svarede ifølge den genetiske analyse til omkring 16 års biologisk aldersforskel i midten af livet.
Læs også: Hvert ottende kræfttilfælde starter med en infektion, og vaccinerne findes allerede
Sådan er hurtigt og langsomt defineret
Studiet byggede på et enkelt spørgsmål. UK Biobank bad hver deltager beskrive sit normale gangtempo. Svarene var delt i tre kategorier.
Under cirka 4,8 km/t talte som langsomt, mellem 4,8 og 6,4 km/t som jævnt, og over 6,4 km/t som raskt.
Lidt over 41 procent af deltagerne beskrev sig selv som nogle, der gik i rask gang. Godt halvdelen placerede sig som jævne, mens 6,6 procent lå i den langsomme gruppe.
En biologisk alder på op til 16 år yngre
Forskerne brugte en metode, der udnytter små arvelige variationer til at adskille, hvad der er årsag, og hvad der blot følges ad.
Læs også: Skærer du tænder uden at vide det? Disse tegn kan afsløre det
Analysen pegede på, at et liv med rask gang i gennemsnit kan svare til en biologisk alder, der er op til 16 år yngre i midten af livet.
Den rene statistiske sammenligning uden den genetiske metode gav en mindre forskel på omkring to år. Begge tal beskriver en sammenhæng, ikke et løfte.
Tempoet er sandsynligvis en afspejling af kondition, muskelmasse og hjertets ydeevne.
Sammenhængen holdt også, når forskerne tog højde for BMI, altså forholdet mellem højde og vægt.
Læs også: Mæslinger spreder sig igen: Forskere afslører en alvorlig risiko for gravide
Også hjerte og hjerne følger gangtempoet
Senere forskning har knyttet rask gang til markant lavere risiko for flere alvorlige sygdomme.
Et andet UK Biobank-studie i tidsskriftet Frontiers in Genetics fra juni 2022 så på genetisk disponeret rask gang.
Her var tempoet forbundet med lavere risiko for hjertesvigt, atrieflimren og slagtilfælde.
Også store metaanalyser af gangtempo og dødelighed peger i samme retning. De raskeste har gennemgående lavere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom end de langsomste.
Læs også: Hun brugte næsespray 15 gange om dagen: Nu fortæller hun om konsekvenserne
Sådan kan du øge dit gangtempo
Det er ikke sikkert, at du kan skrue op fra langsom til rask på én dag, og det er heller ikke pointen. En gradvis stigning i tempoet er den enkleste og billigste form for konditionstræning, der findes.
Prøv at lægge små skub ind i din daglige gåtur. Gå lidt hurtigere i to til tre minutter ad gangen, og find så dit normale leje igen. Vælg ruter med lidt stigning, og sørg for, at du bliver let forpustet.
Der er samtidig grund til at tage resultaterne med proportioner. Det er et observationsstudie, og den genetiske metode kan ikke afgøre endeligt, om man bliver hurtigere af at træne, eller om rask gang er udtryk for en i forvejen sundere krop.
De officielle danske anbefalinger lyder på mindst 30 minutters daglig fysisk aktivitet ved moderat intensitet. Rask gang, så du bliver let forpustet, tæller med.
Læs også: Hallucinationer er et frygtet Parkinson-symptom: Ny forskning peger på en mulig forklaring
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.