Mange unge voksne kender til at jonglere hverdagen mellem studier, sociale aktiviteter og måske også et studiejob.
Presset kan være tungt, og for nogle udvikler det sig til en nedtrykthed, der hænger fast.
Traditionelt er løsningen at søge hjælp hos en psykolog eller at begynde på medicin, men de seneste år er der kommet stigende fokus på, om kostvaner faktisk kan spille en langt større rolle, end vi hidtil har troet.
Nye resultater fra universitetsmiljøet
Et hold forskere fra blandt andet Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet har netop kigget nærmere på, hvad en såkaldt ketogen diæt kan betyde for unge mennesker med svær depression.
Læs også: Kan du drikke light-sodavand og stadig tabe dig? Forskere giver svaret
I et pilotprojekt deltog 24 studerende, som i forvejen modtog rådgivning og i nogle tilfælde medicinsk behandling.
De fulgte en særlig diæt med meget få kulhydrater og en høj andel af fedt og protein i op til tre måneder.
Resultaterne peger på, at de studerende, som fastholdt kosten, oplevede markant bedre trivsel, forbedret kognition og samtidig et vægttab.
Hos flere begyndte forbedringerne allerede efter få uger. Samtidig blev der målt ændringer i hjernens signalstoffer, som forskerne mener kan være en del af forklaringen på den positive effekt.
Læs også: Sådan kan det påvirke kroppen, når du spiser granatæblekerner hver dag
Hvad forskerne hæftede sig ved
Studiet, der er publiceret i Translational Psychiatry, viste blandt andet:
- Deltagerne oplevede i gennemsnit en reduktion af depressive symptomer på omkring 70 %
- Vægttabet lå gennemsnitligt på fem kilo, selvom det ikke var et mål i sig selv
- Hjernens niveau af det såkaldte BDNF, som ofte er lavt ved depression, steg markant
- Flere former for kognitive evner – som hukommelse og reaktionsevne – blev styrket
Forskerne understreger dog, at der var tale om en lille gruppe uden kontrolgruppe. Derfor kan forbedringerne ikke udelukkende tilskrives kosten, men må ses i sammenhæng med både terapi og eventuel medicin.
Perspektiver for fremtiden
Professor Brian Lassen fra DTU og overlæge Susanne Schjørring fra SSI fremhæver, at der er brug for større undersøgelser, før man kan tale om diæten som en egentlig behandlingsform.
Alligevel giver pilotstudiet håb om, at kostændringer kan være et vigtigt supplement til den klassiske behandling.
Spørgsmålet er, om lignende resultater vil kunne ses uden for universitetsmiljøet, hvor strukturen og støtten er anderledes.
Hvis forskningen kan bekræfte effekten i bredere grupper, åbner det for en ny forståelse af sammenhængen mellem mad, hjerne og psyke.
Artiklen er baseret på informationer fraTranslational Psychiatry samt News Medical
Læs også: Din startvægt kan afgøre, om gentagne slankekure er skadelige for dit helbred
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.