Vitamin B12 er vigtigt for kroppen. Det hjælper blandt andet nervesystemet og dannelsen af røde blodlegemer.
Forskere mener ifølge SciTechDaily, at over én milliard mennesker har for lidt vitamin B12.
Mangel på vitaminet kan føre til træthed, hukommelsesproblemer og skader på nerverne.
De fleste får normalt B12 gennem kød, mælk og andre animalske produkter.
Læs også: Disse fødevarer kan være med til at begrænse mavefedt
Men produktionen af disse fødevarer belaster klimaet med store udledninger af drivhusgasser og højt forbrug af vand og landarealer.
Særlig alge
Forskere fra blandt andet Israel, Danmark og Island har undersøgt en særlig type Spirulina, som er en blågrøn alge, der ofte bruges som kosttilskud.
Algen blev dyrket i lukkede tanke med kunstigt lys. Forskerne ændrede lysforholdene for at påvirke algens udvikling uden brug af gensplejsning.
Normalt indeholder Spirulina en type vitamin B12, som kroppen ikke kan bruge.
Læs også: Sådan tilbereder du pølser på den sundeste måde
Men i det nye forsøg publiceret i Discover Food bestod mere end 98 procent af vitaminet af en aktiv form, som mennesker kan optage.
På niveau med oksekød
Den nye Spirulina indeholder biologisk aktivt vitamin B12 i niveauer, der minder om dem, man finder i oksekød.
Ifølge forskerne kan det på sigt gøre algen til et mere bæredygtigt alternativ til animalske fødevarer.
Kilder: SciTechDaily og Discover Food.
Læs også: Undgå disse drikke sammen med medicin – nyt studie peger på en risiko
Læs også: Sådan kan det påvirke din lever, hvis du drikker light sodavand hver dag