Du har sikkert hørt, at transfedt er noget af det værste, du kan putte i munden. Det har præget kostråd i årtier og fået mange til at skære ned på mælk, smør og ost. Men det, der blev målt dengang, er ikke nødvendigvis det samme som det, der ligger i din køleskabsdør i dag.
En ny meta-analyse har samlet 22 studier og konkluderer, at de naturligt forekommende transfedtstoffer i mejeriprodukter ikke øger risikoen for hjertesygdom, slagtilfælde eller type 2-diabetes.
Analysen er offentliggjort i tidsskriftet Nutrition Research i 2026 og er ledet af professor Ian Givens fra University of Reading.
Analysen samler 10 kontrollerede kostforsøg og 12 langtidsstudier med tusindvis af deltagere fra Europa, Canada og USA. Nogle af langtidsstudierne har fulgt deltagerne i mere end 20 år.
Læs også: Dit hår kan afsløre, om du mangler jern, protein eller B-vitaminer
Blodfedtet rykkede sig ikke i forsøgene
I de ti kontrollerede forsøg spiste deltagerne mejeriprodukter med forskellige mængder af naturligt transfedt, fra 1,3 til 13,2 gram om dagen. Forskerne målte blodfedt, som er blandt de vigtigste markører for hjertekarrisiko. Der var ingen meningsfulde forskelle mellem grupperne.
I de 12 langtidsstudier fulgte forskerne deltagernes helbred over mange år. Et højere indtag af mejeri-transfedt var heller ikke forbundet med hjertesygdom, slagtilfælde, hjertekar-dødelighed eller type 2-diabetes.
To slags transfedt der opfører sig vidt forskelligt
Pointen er, at ikke alt transfedt er ens. Naturligt transfedt dannes i vommen hos drøvtyggere som køer, får og geder, og det ender i mælken og kødet.
Industrielt transfedt bliver derimod lavet, når flydende planteolier hærdes delvist for at blive faste, og det er den slags, der tidligere var i margariner, friturefedt og mange færdigvarer.
Læs også: Sådan kan kanel påvirke dit blodsukker, hvis du spiser det hver dag
Analysen rokker ikke ved billedet af industrielt transfedt. Det er fortsat stærkt forbundet med hjertesygdom og regnes blandt de mest skadelige stoffer i vores kost.
Fødevarestyrelsen skelner også mellem de to typer. Naturligt forekommende transfedtsyrer findes i fedt fra okse- og fårekød og i mælkefedt, og indholdet ligger på 3 til 6 procent af fedtet.
De er ikke omfattet af de regler, der siden 2003 har begrænset industrielt fremstillet transfedt i Danmark, hvor grænsen ifølge EU-reglerne er højst 2 gram pr. 100 gram fedt.
Ifølge patienthåndbogen på sundhed.dk indeholder nutidens danske fødevarer så lidt industrielt transfedt, at det ikke udgør et sundhedsproblem.
Læs også: Sort te var forbundet med lavere risiko for hjertesygdom end grøn te
Et vigtigt forbehold om, hvem der har betalt
Studiet er finansieret af National Dairy Council i USA, og flere af forfatterne arbejder for eller får tilskud fra mejeriorganisationer.
Det er et reelt forbehold, som fødevareforskeren Marion Nestle har rejst i et opslag på bloggen Food Politics, hvor hun efterlyser, at uafhængige forskere laver samme type analyse.
Samtidig er grundlaget bredt. Analysen bygger ikke på et enkelt forsøg, men på 22 studier, og den trækker i samme retning som danske myndigheders beskrivelse af forskellen mellem naturligt og industrielt transfedt.
Hvad betyder det for dagligdagen
For almindelige danskere betyder det, at det ikke er transfedt-indholdet i et stykke smør på rugbrødet eller en skefuld yoghurt, der afgør hjertehelbredet.
Mættet fedt fra animalske fødevarer kan stadig hæve det såkaldt dårlige blodfedt, LDL-kolesterol, så mængden af fede mejeriprodukter er fortsat værd at holde øje med, hvis dit kolesteroltal er højt.
Men frygten for lige netop transfedt i mejeri bygger på et billede, der ifølge den nye analyse ikke holder.
Har du højt kolesterol eller hjertekarsygdom i familien, er det altid egen læge, der skal lægge rammen for, hvor meget mættet fedt du bør få.
Læs også: Tranebærjuice er velkendt mod urinvejsinfektion, men nu peger forskningen på en ny fordel
Denne artikel er skrevet og udgivet af Aksel Kryhlmand, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.