Vi lærer fra barnsben, at gode bakterier er vigtige for vores sundhed. De hjælper med at fordøje maden og styrker immunforsvaret.
Men måske er billedet ikke helt så rosenrødt.
Et amerikansk forskerteam har nemlig opdaget, at netop disse såkaldt gavnlige bakterier i tarmen kan sætte en farlig proces i gang.
I et forsøg med mus fandt de ud af, at helt almindelige tarmbakterier kan aktivere bestemte immunceller, som ikke bliver, hvor de burde.
Læs også: Ødelægger soja dine hormoner?
Disse celler, kaldet TFH17, viser sig at være alt andet end uskyldige.
Immunceller, der skifter personlighed
Forskernes opdagelse afslører en usædvanlig egenskab ved de aktiverede celler: plasticitet.
Det betyder, at cellerne kan skifte karakter afhængigt af miljøet, de befinder sig i. Og det er netop dét, der gør dem så farlige.
I stedet for at blive i tarmen, hvor de blev dannet, migrerer cellerne ud i kroppen og begynder at påvirke andre dele af immunsystemet – særligt B-cellerne.
Læs også: Spiser du dit største måltid om aftenen? Det kan koste din insulinfølsomhed
B-celler er centrale i udviklingen af autoimmune sygdomme som leddegigt.
Når TFH17-cellerne blander sig med B-cellerne, opstår der en immunologisk cocktail, der kan føre til massiv betændelse og smerter i leddene.
Det er her, at den ellers venlige tarmflora viser sin mørke side.
Sygdommen forværres dramatisk
I et opsigtsvækkende eksperiment erstattede forskerne blot 20 % af musenes normale TFH-celler med de nye, tarm-aktiverede TFH17-celler.
Læs også: For lidt salt kan mærkes i kroppen: Her er symptomerne
Det resulterede i, at symptomerne på leddegigt blev næsten femdoblede.
Endnu mere foruroligende er, at de samme celletypeprofiler også findes hos mennesker med leddegigt.
Det betyder, at mekanismen fra mus meget vel kan være aktiv hos os.
Dermed er vejen banet for en helt ny forståelse af autoimmune sygdomme – og måske nye behandlingsformer, der fokuserer på at kontrollere disse “superceller”, inden de forlader tarmen.
Læs også: Det virale collagen-tilskud testet på 8.000 mennesker: her er hvad det virker til
Artiklen er baseret på informationer fra Medicalxpress.com.
Læs også: Sådan kan daglig ingefær påvirke din krop: hvad forskning faktisk viser
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.