Chokerende studie: De gode tarmbakterier kan være nøglen til en smertefuld sygdom

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning viser, at de "gode" tarmbakterier måske spiller en skummel dobbeltrolle.

Vi lærer fra barnsben, at gode bakterier er vigtige for vores sundhed. De hjælper med at fordøje maden og styrker immunforsvaret.

Men måske er billedet ikke helt så rosenrødt.

Et amerikansk forskerteam har nemlig opdaget, at netop disse såkaldt gavnlige bakterier i tarmen kan sætte en farlig proces i gang.

I et forsøg med mus fandt de ud af, at helt almindelige tarmbakterier kan aktivere bestemte immunceller, som ikke bliver, hvor de burde.

Læs også: Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Disse celler, kaldet TFH17, viser sig at være alt andet end uskyldige.

Immunceller, der skifter personlighed

Forskernes opdagelse afslører en usædvanlig egenskab ved de aktiverede celler: plasticitet.

Det betyder, at cellerne kan skifte karakter afhængigt af miljøet, de befinder sig i. Og det er netop dét, der gør dem så farlige.

I stedet for at blive i tarmen, hvor de blev dannet, migrerer cellerne ud i kroppen og begynder at påvirke andre dele af immunsystemet – særligt B-cellerne.

Læs også: Det sker med dit hjerte og dine led, når du spiser fede fisk to gange om ugen

B-celler er centrale i udviklingen af autoimmune sygdomme som leddegigt.

Når TFH17-cellerne blander sig med B-cellerne, opstår der en immunologisk cocktail, der kan føre til massiv betændelse og smerter i leddene.

Det er her, at den ellers venlige tarmflora viser sin mørke side.

Sygdommen forværres dramatisk

I et opsigtsvækkende eksperiment erstattede forskerne blot 20 % af musenes normale TFH-celler med de nye, tarm-aktiverede TFH17-celler.

Læs også: Du finder det i tyggegummi og tandpasta: Nyt studie kobler populært sødemiddel til øget risiko for hjerteanfald

Det resulterede i, at symptomerne på leddegigt blev næsten femdoblede.

Endnu mere foruroligende er, at de samme celletypeprofiler også findes hos mennesker med leddegigt.

Det betyder, at mekanismen fra mus meget vel kan være aktiv hos os.

Dermed er vejen banet for en helt ny forståelse af autoimmune sygdomme – og måske nye behandlingsformer, der fokuserer på at kontrollere disse “superceller”, inden de forlader tarmen.

Læs også: Disse symptomer kan afsløre, om du mangler A-vitamin

Artiklen er baseret på informationer fra Medicalxpress.com.

Læs også: Nyt studie frikender ultraforarbejdet mad - med én stor undtagelse

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.