Chokerende studie: De gode tarmbakterier kan være nøglen til en smertefuld sygdom

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning viser, at de "gode" tarmbakterier måske spiller en skummel dobbeltrolle.

Vi lærer fra barnsben, at gode bakterier er vigtige for vores sundhed. De hjælper med at fordøje maden og styrker immunforsvaret.

Men måske er billedet ikke helt så rosenrødt.

Et amerikansk forskerteam har nemlig opdaget, at netop disse såkaldt gavnlige bakterier i tarmen kan sætte en farlig proces i gang.

I et forsøg med mus fandt de ud af, at helt almindelige tarmbakterier kan aktivere bestemte immunceller, som ikke bliver, hvor de burde.

Læs også: Havregryn kan sænke dit kolesterol på få dage, men der er en vigtig betingelse

Disse celler, kaldet TFH17, viser sig at være alt andet end uskyldige.

Immunceller, der skifter personlighed

Forskernes opdagelse afslører en usædvanlig egenskab ved de aktiverede celler: plasticitet.

Det betyder, at cellerne kan skifte karakter afhængigt af miljøet, de befinder sig i. Og det er netop dét, der gør dem så farlige.

I stedet for at blive i tarmen, hvor de blev dannet, migrerer cellerne ud i kroppen og begynder at påvirke andre dele af immunsystemet – særligt B-cellerne.

Læs også: Så meget protein har du brug for, når du prøver at tabe dig

B-celler er centrale i udviklingen af autoimmune sygdomme som leddegigt.

Når TFH17-cellerne blander sig med B-cellerne, opstår der en immunologisk cocktail, der kan føre til massiv betændelse og smerter i leddene.

Det er her, at den ellers venlige tarmflora viser sin mørke side.

Sygdommen forværres dramatisk

I et opsigtsvækkende eksperiment erstattede forskerne blot 20 % af musenes normale TFH-celler med de nye, tarm-aktiverede TFH17-celler.

Læs også: Træningstilskuddet kreatin viser uventet effekt på hjernen i nyt dyreforsøg

Det resulterede i, at symptomerne på leddegigt blev næsten femdoblede.

Endnu mere foruroligende er, at de samme celletypeprofiler også findes hos mennesker med leddegigt.

Det betyder, at mekanismen fra mus meget vel kan være aktiv hos os.

Dermed er vejen banet for en helt ny forståelse af autoimmune sygdomme – og måske nye behandlingsformer, der fokuserer på at kontrollere disse “superceller”, inden de forlader tarmen.

Læs også: Spiser du nok kostfiber? Det kan reducere din risiko for tidlig død markant

Artiklen er baseret på informationer fra Medicalxpress.com.

Læs også: Ekspert advarer: Disse kosttilskud kan give leverskader

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Havregryn kan sænke dit kolesterol på få dage, men der er en vigtig betingelse

En kort, koncentreret havrekur gav målbart lavere kolesterol i blodet, men den tallerken, forskerne brugte, har kun lidt tilfælles med en almindelig morgenmad.

Kvinders hud heler hurtigere end mænds i de første dage, og nu ved forskerne hvorfor

Et internationalt forskerhold filmede musehud i fem måneder i træk, og mønsteret bag forskellen var ikke til at tage fejl af.

Ny corona-medicin igennem fase 2-forsøg: Virkede kun hos de hårdest ramte patienter

Overordnet ramte forsøget ved siden af hovedmålet. Men hos tre ud af fire deltagere skete der noget, der har fået amerikanske forskere til at tale om et næste trin.

Alzheimers kan vise sig 15 år før diagnosen: Hold øje med disse symptomer

Alzheimers forbindes ofte med hukommelsesproblemer, men ny forskning publiceret i Alzheimer's Association viser, at sygdommen kan være forbundet...

Havregryn kan sænke dit kolesterol på få dage, men der er en vigtig betingelse

En kort, koncentreret havrekur gav målbart lavere kolesterol i blodet, men den tallerken, forskerne brugte, har kun lidt tilfælles med en almindelig morgenmad.

Kvinders hud heler hurtigere end mænds i de første dage, og nu ved forskerne hvorfor

Et internationalt forskerhold filmede musehud i fem måneder i træk, og mønsteret bag forskellen var ikke til at tage fejl af.

Ny corona-medicin igennem fase 2-forsøg: Virkede kun hos de hårdest ramte patienter

Overordnet ramte forsøget ved siden af hovedmålet. Men hos tre ud af fire deltagere skete der noget, der har fået amerikanske forskere til at tale om et næste trin.