En ny canadisk undersøgelse foreslår, at det kan være gavnligt at give små børn små mængder af de fødevarer, som de er allergiske overfor.
Metoden, som forskerne kalder “oral immunterapi”, skulle potentielt kunne opbygge børnenes tolerance og forebygge fremtidige allergiske reaktioner.
Det er et markant skifte fra den gængse anbefaling om total undgåelse af allergener.
Men danske forskere maner til forsigtighed.
Læs også: Tre til fire tomater om dagen kan beskytte din lever mod fedt, tyder nyt forsøg på
Katrine Lindholm Bøgh, forsker i fødevareallergi ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet, mener, at der mangler viden.
Det gælder både, hvilke børn der kan have gavn af behandlingen, hvilke fødevarer den virker på og hvornår behandlingen bør igangsættes.
Forkert brug af begreber
Den danske børneallergiforsker Josephine Gradman kritiserer brugen af begrebet “oral immunterapi” i det canadiske studie.
Hun påpeger, at denne behandling normalt er forbeholdt børn med alvorlige allergier og kun må udføres under nøje lægeligt opsyn.
Læs også: Sådan kan det påvirker din krop, hvis du stopper med at drikke alkohol
Det indebærer systematisk dosisopbygning og livslang vedligeholdelse, og det kan være både risikabelt og belastende for barnet.
Det canadiske studie bygger derimod på mindre kontrollerede eksponeringsformer, som ikke nødvendigvis lever op til kravene til en egentlig immunterapi.
Flere spørgsmål end svar
Selvom studier peger på, at kontrolleret eksponering overfor eksempelvis peanuts kan have effekt, understreger de danske forskere, at konklusionerne ikke kan generaliseres til alle fødevareallergier.
Der er heller ikke tilstrækkelig dokumentation for, at børn, der eksempelvis vokser fra mælk- eller æggeallergi, gør det som følge af eksponering – eller blot af naturlig udvikling.
Læs også: Alkohol forbindes med syv kræftformer, men få danskere ved det
Derfor er budskabet klart: Indtil forskningen har mere solide svar, bør forældre ikke eksperimentere på egen hånd.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
Læs også: Kimchi, miso og surkål: hvad fermenterede fødevarer faktisk gør ved din tarmflora
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.