Delt forskning: Små børn bør måske spise det, de er allergiske overfor

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Danske eksperter advarer mod forhastede konklusioner og understreger, at metoden kræver mere forskning og lægeligt tilsyn.

En ny canadisk undersøgelse foreslår, at det kan være gavnligt at give små børn små mængder af de fødevarer, som de er allergiske overfor.

Metoden, som forskerne kalder “oral immunterapi”, skulle potentielt kunne opbygge børnenes tolerance og forebygge fremtidige allergiske reaktioner.

Det er et markant skifte fra den gængse anbefaling om total undgåelse af allergener.

Men danske forskere maner til forsigtighed.

Læs også: Græskar er mere end Halloween-pynt: Her er de dokumenterede sundhedsfordele

Katrine Lindholm Bøgh, forsker i fødevareallergi ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet, mener, at der mangler viden.

Det gælder både, hvilke børn der kan have gavn af behandlingen, hvilke fødevarer den virker på og hvornår behandlingen bør igangsættes.

Forkert brug af begreber

Den danske børneallergiforsker Josephine Gradman kritiserer brugen af begrebet “oral immunterapi” i det canadiske studie.

Hun påpeger, at denne behandling normalt er forbeholdt børn med alvorlige allergier og kun må udføres under nøje lægeligt opsyn.

Læs også: Hun spiste 30 forskellige planter om ugen: Sådan gør du

Det indebærer systematisk dosisopbygning og livslang vedligeholdelse, og det kan være både risikabelt og belastende for barnet.

Det canadiske studie bygger derimod på mindre kontrollerede eksponeringsformer, som ikke nødvendigvis lever op til kravene til en egentlig immunterapi.

Flere spørgsmål end svar

Selvom studier peger på, at kontrolleret eksponering overfor eksempelvis peanuts kan have effekt, understreger de danske forskere, at konklusionerne ikke kan generaliseres til alle fødevareallergier.

Der er heller ikke tilstrækkelig dokumentation for, at børn, der eksempelvis vokser fra mælk- eller æggeallergi, gør det som følge af eksponering – eller blot af naturlig udvikling.

Læs også: Ny forskning: Tidspunktet for dine måltider kan påvirke hjernen

Derfor er budskabet klart: Indtil forskningen har mere solide svar, bør forældre ikke eksperimentere på egen hånd.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Sådan laver du sjov og uhyggelig halloweenmad med fisk

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ny forskning: Denne behandling mod overgangsalderen kan give flere migræneanfald

Ny forskning med over 23.000 kvinder peger på en mulig sammenhæng, som især kvinder med migræne bør kende til.

Vil du bevare en skarp hukommelse? Forskere peger på tre aktiviteter

Forskere fulgte knap 60.000 voksne i seks år på tværs af tre kontinenter, og noget skilte sig særligt ud, når hjernen skulle holdes skarp.

Dit blodtryk kan svinge farligt, selv når målingen ser fin ud

Måleren viser pæne tal, og du puster lettet ud, men nye hjerneceller-fund tyder på, at gennemsnittet ikke fortæller det hele.

Træt efter vintertid? Søvnekspert fremhæver én bestemt type lys som nøglen

Mørkere eftermiddage trækker energien ud af mange de første uger efter urskiftet, men det er faktisk et helt andet tidspunkt af døgnet, der afgør, hvor hurtigt kroppen vænner sig til den nye rytme.

Ny forskning: Denne behandling mod overgangsalderen kan give flere migræneanfald

Ny forskning med over 23.000 kvinder peger på en mulig sammenhæng, som især kvinder med migræne bør kende til.

Vil du bevare en skarp hukommelse? Forskere peger på tre aktiviteter

Forskere fulgte knap 60.000 voksne i seks år på tværs af tre kontinenter, og noget skilte sig særligt ud, når hjernen skulle holdes skarp.

Dit blodtryk kan svinge farligt, selv når målingen ser fin ud

Måleren viser pæne tal, og du puster lettet ud, men nye hjerneceller-fund tyder på, at gennemsnittet ikke fortæller det hele.