Et eller to fed hvidløg om dagen kan gøre mere end at sætte smag på maden. Ifølge ernæringseksperter kan hvidløg blandt andet have betydning for hjertet, tarmen og hjernen, men et stort indtag kan også give gener. Det skriver Martha Stewart.
Et til to fed er den anbefalede mængde
Man behøver ikke spise store mængder hvidløg for at få de mulige sundhedsfordele. Ernæringseksperten Jessica Zinn anbefaler et dagligt indtag på et til to fed. Hvidløget kan både spises råt og tilberedt.
Et lille køkkentrick kan gøre en forskel
Hak eller knus hvidløget, inden det bliver tilberedt. Det aktiverer enzymet alliinase og sætter gang i dannelsen af allicin, som er hvidløgets vigtigste antioxidant. Ifølge ernæringseksperten i artiklen kan det hakkede eller knuste hvidløg med fordel stå i fem til ti minutter inden tilberedningen.
Allicin spiller en central rolle
Mange af hvidløgets mulige egenskaber hænger sammen med de stoffer, det indeholder. Allicin er et af dem og forbindes blandt andet med effekter på oxidativt stress, inflammation, tarmen, hjernen og hjertet.
Hjertet kan få hjælp fra flere sider
Hvidløg kan være gavnligt for hjerte og kredsløb, fordi allicin modvirker både inflammation og oxidativt stress. Stoffet kan desuden sænke triglycerider og LDL kolesterol. Høje niveauer af disse fedtstoffer kan bidrage til blokeringer i blodårerne og dermed potentielt føre til hjertesygdom.
Hvidløg indeholder flere stoffer mod inflammation
Allicin er ikke den eneste interessante forbindelse i hvidløg. Det indeholder også organiske svovlforbindelser som alliin, diallyldisulfid, ajoene og S allyl L cystein. Disse forbindelser kan begrænse produktionen af molekyler, der indgår i inflammatoriske processer.
Beskyttelsen handler også om oxidativt stress
Hvidløgets antiinflammatoriske forbindelser fungerer samtidig som antioxidanter. De bekæmper oxidativt stress, som over længere tid kan bidrage til kroniske sygdomme, herunder hjertesygdom, type 2 diabetes og kræft.
Tarmbakterierne får næring
Hvidløg er rigt på præbiotika. De fungerer som næring for bakterierne i tarmen og kan dermed bidrage til en bedre balance i tarmens mikrobiom. Allicin kan samtidig understøtte tarmbarrieren, som lader næringsstoffer passere og hjælper med at holde skadelige forbindelser ude.
Læs også: Din startvægt kan afgøre, om gentagne slankekure er skadelige for dit helbred
Hjernen kan også have gavn af allicin
Inflammation og oxidativt stress kan med tiden skade hjernen. Allicin har neurobeskyttende egenskaber, der kan reducere disse processer. Derfor kan hvidløg være en del af en kost, der understøtter den kognitive funktion.
Mere hvidløg er ikke nødvendigvis bedre
Et højt indtag kan give ubehag i fordøjelsen, irritation i tarmen, dårlig ånde og kropslugt. Generne kan især opstå hos personer, der er følsomme over for hvidløg, eller når det spises råt.
Medicin kan have betydning for dit indtag
Et større indtag af hvidløg kan interagere med visse former for medicin. Artiklen fremhæver blandt andet blodfortyndende medicin og prævention. Derfor anbefales det at tale med sin læge, inden man øger sit indtag væsentligt.
For nogle kan det være nødvendigt at begrænse mængden
Personer med lavt blodtryk eller en blødningsforstyrrelse kan have behov for at spise mindre hvidløg. Det samme gælder personer med hvidløgsallergi. Hvidløg udelades desuden på en FODMAP diæt.
Læs også: Nyt studie: To enkle strategier bremser vægthop efter Ozempic-stop
Den nemmeste løsning findes i madlavningen
Hvidløg behøver ikke spises alene for at blive en daglig del af kosten. Ifølge Jessica Zinn er det bedst at bruge det som krydderi i madlavningen. Det kan blandt andet tilsættes grøntsager stegt i olivenolie, supper og gryderetter eller bruges i pesto, dips, hvidløgskonfit og kartoffelmos.
Læs også: Primal-diæten trender på TikTok: Dette lurer i den rå mælk og det rå kød
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.