Lithium er mest kendt som et lægemiddel til behandling af bipolare lidelser, men det findes også naturligt i vores mad, vand og miljø.
Flere studier peger nu på, at små mængder lithium fra kosten kan spille en vigtig rolle for hjernen og den generelle sundhed.
Her får du et overblik over de vigtigste kilder og effekter.
Korn og grøntsager
Kornprodukter og grøntsager udgør den største del af vores daglige lithiumindtag, faktisk op til 90 procent.
Læs også: Forskere fandt overraskende sammenhæng mellem D-vitamin og hukommelsen
Fødevarer som korianderblade, tomater, hvidløg, muskatnød og spidskommen kan indeholde særligt høje niveauer, mens løg, ris og svampe har lavere koncentrationer.
Drikkevandets rolle
Hvor meget lithium du får gennem vandet afhænger af, hvor du bor.
I Europa er niveauerne ofte lave, mens områder som det nordlige Chile og Argentina har høje koncentrationer – nogle gange over 1.000 µg/L.
Selv forskellen mellem havvand og ferskvand kan være markant.
Læs også: Æblecidereddike mod fedme og blodsukker: hvad virker, hvad er myte - og hvad er farligt?
Frugt med lithium
Citrusfrugter som citroner, lime og grapefrugter indeholder målbare mængder lithium.
Også æbler, bananer og druer bidrager til indtaget og kan være med til at sikre en stabil tilførsel gennem kosten.
Nødder og frø
Cashewnødder og valnødder er særligt rige på lithium, men også solsikkekerner, hasselnødder og pinjekerner bidrager.
For mange, der spiser plantebaseret, kan netop disse fødevarer være en vigtig kilde.
Læs også: Hvad sker der i kroppen, når du holder op med at spise tilsat sukker?
Kød og fisk
Selvom kød og fisk generelt har lavere niveauer af lithium end planter, er der stadig målelige mængder.
En iransk undersøgelse viste for eksempel, at dåsetun kunne indeholde op mod 39 µg/g, hvilket gør det til en markant animalsk kilde.
Lithium og hjernen
Forskning peger på, at små doser lithium kan beskytte hjernen.
Det skyldes blandt andet, at mineralet kan hæmme bestemte enzymer, påvirke signalstoffer og fremme dannelsen af BDNF, der er et stof, som er vigtigt for hjernens plasticitet og modstandskraft.
Læs også: Tilskud af koffein og L-theanin kan skærpe fokus hos unge med ADHD
Forebyggelse af Alzheimer og demens
Studier har vist, at lave niveauer af lithium i hjernen kan hænge sammen med øget risiko for kognitiv svækkelse og Alzheimer.
I dyreforsøg har lithiumtilskud forhindret ophobning af skadelige proteiner, tab af nerveceller og betændelsesreaktioner.
Lithium og stofskifte
Mineralet menes også at efterligne insulin og dermed støtte et sundere glukose- og fedtstofskifte.
Det kan betyde, at lithium spiller en rolle i forebyggelsen af både type 2-diabetes og de kognitive sygdomme, der ofte følger med stofskifteproblemer.
Læs også: Tager du calcium og D-vitamin for dine knogler? Det hjælper sandsynligvis ikke mod brud
Mulige mangelsymptomer
Forskere har observeret, at lave niveauer af lithium kan føre til øget impulsivitet, nervøsitet og psykisk ubalance.
Det har ført til en debat om, hvorvidt lithium bør anerkendes som et essentielt mikronæringsstof.
Er mere altid bedre
Selvom lithium kan være gavnligt i små doser, er der stadig uafklarede spørgsmål om langtidsvirkningerne af et højere kostindtag.
Forskere anbefaler i dag en foreløbig daglig dosis på omkring 1.000 µg for en voksen på 70 kilo, men understreger behovet for mere forskning i sikkerheden.
Artiklen er baseret på informationer fra News-medical.net.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.