Dette populære kosttilskud kan påvirke dit hjerte

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange forbinder det med styrketræning og muskelopbygning, men forskere har i de seneste år rettet blikket mod et helt andet organ.

Hjertet er et muskulært organ, der aldrig holder pause. Dets celler kræver en vedvarende energiforsyning for at opretholde pumpefunktionen.

I denne proces spiller kreatin en vigtig rolle.

Stoffet fungerer som et energilager i form af kreatinfosfat, som hurtigt kan frigive ATP, kroppens primære energimolekyle.

Et velfungerende kreatinkinase er derfor et tegn på et sundt hjerte med effektivt energimetabolisme.

Læs også: Det sker med dit hjerte og dine led, når du spiser fede fisk to gange om ugen

Når hjertet mister sine reserver

Hos patienter med hjertesvigt har undersøgelser gentagne gange vist lave niveauer af kreatin og kreatinfosfat i hjertemuskulaturen.

Denne energimangel hænger sammen med nedsat pumpekraft og svækket kontraktionsevne.

Netop derfor har forskere undersøgt, om tilskud af kreatin kunne genoprette disse reserver og forbedre hjertefunktionen. Resultaterne har dog været beskedne.

Ifølge systematiske gennemgange, herunder fra Cochrane Library, ses ingen målbar forbedring i hjertets pumpeevne.

Læs også: Du finder det i tyggegummi og tandpasta: Nyt studie kobler populært sødemiddel til øget risiko for hjerteanfald

Enkelte studier har dog registreret en vis øget muskelstyrke i skeletmuskulaturen hos patienter, hvilket kan lette daglige aktiviteter.

Mulige effekter og risici

Forskningen har desuden indikeret, at kreatin kan påvirke andre risikofaktorer for hjertekarsygdom.

Studier peger på en mindre reduktion af triglycerider og kolesterol, et fald i homocystein samt en forbedret glukoseoptagelse i musklerne.

Disse fund er interessante, men de er hverken entydige eller tilstrækkeligt stærke til at anbefale kreatin som standardbehandling.

Læs også: Disse symptomer kan afsløre, om du mangler A-vitamin

For personer med hjertesygdom er farerne reelle. Kreatin kan føre til vækseophobning, hvilket forværrer hjertesvigt.

Mange patienter har desuden nedsat nyrefunktion, hvor tilskud kan øge belastningen. Dertil kommer risikoen for interaktioner med medicin.

Den klare konklusion fra forskningen og den medicinske praksis er, at kreatin aldrig bør tages uden lægelig vurdering.

Kun en kardiolog kan afveje de potentielle fordele mod de veldokumenterede risici.

Læs også: Nyt studie frikender ultraforarbejdet mad - med én stor undtagelse

Artiklen er baseret på informationer fra Correiobraziliense.com.br.

Læs også: Nyt forsøg: Simpelt fibertilskud styrker pigers knogler markant - men virker ikke på drenge

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Pas på ‘mirakelcremer’: Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Et stikprøvetjek af cremer købt på nettet fandt noget, der slet ikke stod på etiketten.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.