Et nyt australsk studie fra University of Sydney har fulgt 104 voksne i alderen 65-75 år, der i fire uger fulgte hver sin diæt. Tre af de fire diæter gav målbare fald i biomarkører for såkaldt biologisk alder.
Kun én kombination, animalsk protein med højt fedtindhold, flyttede stort set intet. Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse om forsøget.
Kolesterol, insulin og C-reaktivt protein i blodet
Studiet er publiceret i det fagfællebedømte tidsskrift Aging Cell. Forskerne målte en række biomarkører i blodet, blandt andet kolesterol, insulin og C-reaktivt protein.
De brugte en algoritme kaldet Klemera-Doubal-metoden til at oversætte biomarkørerne til en beregnet “biologisk alder”, som herefter blev sammenlignet med deltagerens faktiske alder, skriver News-Medical.
Læs også: Din startvægt kan afgøre, om gentagne slankekure er skadelige for dit helbred
Deltagerne fik alle 14 procent af deres energi fra protein, men var fordelt på fire diæter: animalsk højfedt, animalsk højkulhydrat, semivegetarisk højfedt og semivegetarisk højkulhydrat. Den animalske højkulhydrat-diæt bestod eksempelvis af 28-29 procent fedt og 53 procent kulhydrater.
Én diæt-type flyttede intet
Den animalske højkulhydrat-diæt gav det statistisk mest sikre fald i deltagernes biologiske alder. Den semivegetariske højfedt-diæt gav også et statistisk signifikant fald i én af målingerne, mens den semivegetariske højkulhydrat-diæt viste fald, der ikke var statistisk signifikante.
Fællesnævneren for de tre diæter er, at de brød med det klassiske animalsk-højfedt-mønster. Enten skruede de ned for fedtet, eller også skiftede de mod mere plantebaseret protein.
Forsker: For tidligt at love et længere liv
Studiets hovedforfatter er Dr. Caitlin Andrews fra Charles Perkins Centre ved School of Life and Environmental Sciences på University of Sydney. Hun understreger, at fundene skal læses med varsomhed.
Læs også: Nyt studie: To enkle strategier bremser vægthop efter Ozempic-stop
“Det er for tidligt at sige med sikkerhed, at bestemte ændringer i kosten vil forlænge dit liv,” siger Caitlin Andrews.
Forfatterne skriver desuden i studiet, at ændringerne kan afspejle en akut fysiologisk reaktion på kostens indhold snarere end et reelt skift i selve aldringsforløbet. Med andre ord: kroppen svarer hurtigt på ny mad, men det er ikke bevist, at man dermed ældes langsommere.
Længere forsøg skal give det endelige svar
Medforfatter Alistair Senior, lektor ved samme forskningscenter, peger på næste skridt. “Der er brug for kostændringer over længere tid for at vurdere, om kostændringer ændrer risikoen for aldersrelaterede sygdomme,” siger han ifølge universitetets pressemeddelelse.
Andrews tilføjer, at fremtidig forskning skal se, om resultaterne holder i andre grupper af mennesker, og om ændringerne står ved magt over tid.
Læs også: Primal-diæten trender på TikTok: Dette lurer i den rå mælk og det rå kød
Studiet er offentligt tilgængeligt i Aging Cell for læsere, der selv vil se metode og tal.
Læs også: Toårigt forsøg testede light-sodavand vs. vand: Her er, hvad det gjorde ved vægten
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.