Disse fødevarer kan skade barnets hjerne under graviditeten

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et nyt studie afslører en markant sammenhæng mellem usunde kostvaner under graviditeten og udviklingsforstyrrelser hos børn.

Den mad, gravide spiser, kan have langt større betydning for barnets udvikling end hidtil antaget.

Ny banebrydende forskning fra Københavns Universitet viser, at en vestlig kost med højt indhold af fedt, sukker og forarbejdede fødevarer øger risikoen for ADHD og autisme markant.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Hvilke fødevarer bør gravide holde sig fra?

Ifølge forskerne er risikoen særligt høj, hvis den gravide indtager store mængder fedtholdige produkter, sukker og raffinerede kulhydrater – og samtidig ikke får nok frugt, grøntsager og fisk.

Læs også: Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

“Jo mere vestlig kost en kvinde indtager under graviditeten desto større ser risikoen ud til at være for, at barnet udvikler ADHD eller autisme”, siger førsteforfatter, læge og ph.d. David Horner i pressemeddelelsen.

Studiet, der netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Metabolism, baserer sig på data fra over 60.000 mor-barn-par i Danmark og USA.

Forskernes analyser af blodprøver og kostmønstre bekræftede sammenhængen på tværs af flere uafhængige undersøgelser, hvilket understreger fundenes troværdighed.

Hjernen er mest sårbar i denne periode

Forskerne fandt, at barnets risiko for ADHD var størst, hvis den gravide fulgte en vestlig kost i første og andet trimester.

Læs også: Det sker med dit hjerte og dine led, når du spiser fede fisk to gange om ugen

Det skyldes, at hjernen netop i denne periode gennemgår en afgørende udvikling.

“Vores data viser, at mange gravide kvinder har kostmønstre, der kan optimeres for at støtte barnets udvikling. Derfor rejser studiet spørgsmålet, om de nuværende kostråd faktisk bliver fulgt i tilstrækkelig grad, og om de har den ønskede effekt på barnets sundhed”, forklarer David Horner.

Blodprøverne afslørede desuden, at 43 specifikke metabolitter – biokemiske forbindelser i blodet – var forbundet med en vestlig kost.

Særligt 15 af disse viste sig at have en direkte sammenhæng med den øgede risiko for ADHD.

Læs også: Du finder det i tyggegummi og tandpasta: Nyt studie kobler populært sødemiddel til øget risiko for hjerteanfald

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Disse symptomer kan afsløre, om du mangler A-vitamin

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.