Disse fødevarer kan skade barnets hjerne under graviditeten

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et nyt studie afslører en markant sammenhæng mellem usunde kostvaner under graviditeten og udviklingsforstyrrelser hos børn.

Den mad, gravide spiser, kan have langt større betydning for barnets udvikling end hidtil antaget.

Ny banebrydende forskning fra Københavns Universitet viser, at en vestlig kost med højt indhold af fedt, sukker og forarbejdede fødevarer øger risikoen for ADHD og autisme markant.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Hvilke fødevarer bør gravide holde sig fra?

Ifølge forskerne er risikoen særligt høj, hvis den gravide indtager store mængder fedtholdige produkter, sukker og raffinerede kulhydrater – og samtidig ikke får nok frugt, grøntsager og fisk.

Læs også: Nyt studie frikender ultraforarbejdet mad - med én stor undtagelse

“Jo mere vestlig kost en kvinde indtager under graviditeten desto større ser risikoen ud til at være for, at barnet udvikler ADHD eller autisme”, siger førsteforfatter, læge og ph.d. David Horner i pressemeddelelsen.

Studiet, der netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Metabolism, baserer sig på data fra over 60.000 mor-barn-par i Danmark og USA.

Forskernes analyser af blodprøver og kostmønstre bekræftede sammenhængen på tværs af flere uafhængige undersøgelser, hvilket understreger fundenes troværdighed.

Hjernen er mest sårbar i denne periode

Forskerne fandt, at barnets risiko for ADHD var størst, hvis den gravide fulgte en vestlig kost i første og andet trimester.

Læs også: Nyt forsøg: Simpelt fibertilskud styrker pigers knogler markant - men virker ikke på drenge

Det skyldes, at hjernen netop i denne periode gennemgår en afgørende udvikling.

“Vores data viser, at mange gravide kvinder har kostmønstre, der kan optimeres for at støtte barnets udvikling. Derfor rejser studiet spørgsmålet, om de nuværende kostråd faktisk bliver fulgt i tilstrækkelig grad, og om de har den ønskede effekt på barnets sundhed”, forklarer David Horner.

Blodprøverne afslørede desuden, at 43 specifikke metabolitter – biokemiske forbindelser i blodet – var forbundet med en vestlig kost.

Særligt 15 af disse viste sig at have en direkte sammenhæng med den øgede risiko for ADHD.

Læs også: Hvad skal du spise først på tallerkenen? Ny forskning giver svaret

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Det er ikke en mirakelkur: Her er den videnskabelige effekt af daglig ingefær

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Har du type 2-diabetes? Ny forskning kæder lang søvn sammen med helbredsrisiko

Søvn bliver gang på gang fremhævet som en af hverdagens vigtigste sundhedssøjler, men et nyt studie peger på en overraskende skyggeside for netop én bestemt gruppe.

Nyt studie frikender ultraforarbejdet mad – med én stor undtagelse

Billedet er mere nuanceret, end den brede debat om ultraforarbejdet mad lader ane, og en enkelt varegruppe trækker stadig i den forkerte retning.

Nyt forsøg: Simpelt fibertilskud styrker pigers knogler markant – men virker ikke på drenge

Et år med et billigt pulver i vandglasset ændrede noget overraskende hos pigerne i puberteten, men ikke hos drengene i samme forsøg.

Hvad skal du spise først på tallerkenen? Ny forskning giver svaret

Ny analyse har set på, om det gør en forskel, hvad du spiser først på din tallerken.

Har du type 2-diabetes? Ny forskning kæder lang søvn sammen med helbredsrisiko

Søvn bliver gang på gang fremhævet som en af hverdagens vigtigste sundhedssøjler, men et nyt studie peger på en overraskende skyggeside for netop én bestemt gruppe.

Nyt studie frikender ultraforarbejdet mad – med én stor undtagelse

Billedet er mere nuanceret, end den brede debat om ultraforarbejdet mad lader ane, og en enkelt varegruppe trækker stadig i den forkerte retning.

Nyt forsøg: Simpelt fibertilskud styrker pigers knogler markant – men virker ikke på drenge

Et år med et billigt pulver i vandglasset ændrede noget overraskende hos pigerne i puberteten, men ikke hos drengene i samme forsøg.