Den gennemsnitlige dansker får langt mere salt end kroppen har brug for. Mænd indtager omkring 11 gram salt om dagen, kvinder cirka 8 gram, oplyser Fødevarestyrelsen. Til sammenligning anbefaler Verdenssundhedsorganisationen (WHO) højst 5 gram salt dagligt for voksne, svarende til cirka en teskefuld. Fødevarestyrelsen sætter selv grænsen ved 5-6 gram.
Det er ikke et lille problem. 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet, og 38 procent af den voksne befolkning har forhøjet blodtryk, oplyser Fødevarestyrelsen. Det gør salt til en af de vigtigste enkeltfaktorer bag Danmarks hyppigste kroniske sygdom.
WHO anslår, at 1,7 millioner dødsfald om året på verdensplan er forbundet med for højt saltindtag. Det globale gennemsnit lå i 2021 på 11 gram salt om dagen, altså mere end det dobbelte af anbefalingen.
Hvert gram tæller på blodtrykket
Effekten af mindre salt kan måles direkte i blodtryksmåleren. En systematisk oversigt bag Nordiske Ernæringsanbefalinger 2023 fandt, at det systoliske blodtryk faldt med 2,4 mmHg per gram natrium, som deltagerne skar væk, mens det diastoliske faldt med 1,0 mmHg. Ét gram natrium svarer til cirka 2,5 gram salt.
Læs også: D-vitaminmangel starter nu: Dette anbefaler myndighederne danskere at gøre fra oktober
Regner man om til dansk hverdag: skærer en gennemsnitsmand sit forbrug fra 11 til 6 gram salt, svarer det til godt 2 gram mindre natrium og et systolisk blodtryksfald i størrelsesordenen 4-5 mmHg. Det lyder småt, men på befolkningsniveau er effekten stor. Reducerer danskerne saltindtaget med bare 3 gram om dagen, vil det ifølge Fødevarestyrelsen give 400.000 færre danskere med forhøjet blodtryk. Sundhed.dks patienthåndbog noterer desuden, at smagen tilpasser sig, hvis man skærer gradvist ned.
Sammenhængen mellem salt og hjertekarsygdom er velkendt. For meget natrium hæver blodtrykket, og højt blodtryk øger risikoen for hjertekarsygdomme, kræft i mavesækken, nyresygdom og andre lidelser, skriver WHO.
Saltet er skjult, inden du løfter drysseren
Det er en udbredt misforståelse, at kokken derhjemme er problemet. Kun cirka 10 procent af saltet i den danske kost kommer fra det, vi selv drysser i gryden eller på tallerkenen, ifølge Sundhed.dk. Resten er allerede tilsat, når varen når køleskabet.
De nordiske forskere bag Nordiske Ernæringsanbefalinger 2023 vurderer, at 60-70 procent af natriumet i kosten kommer fra forarbejdede fødevarer. De største kilder i dansk hverdag går igen på tværs af kilderne:
Læs også: Forskere afslører udfordringer med sund mad blandt socialt udsatte
- Brød og andre kornprodukter som rugbrød, franskbrød, morgenmadscerealier og knækbrød
- Kød og kødpålæg, især spegepølse, skinke, bacon og leverpostej
- Ost, både gule oste, feta og smøreoste
- Færdigretter og frostmad som pizza, lasagne og wokretter
- Suppe og saucer på pose, brik eller dåse, inklusive bouillonterninger
- Snacks som chips, saltede kerner og saltede kiks
- Take-away og restaurantmad, hvor saltindholdet ofte er højere end oplyst
Der er derfor mere at hente ved at læse varedeklarationen end ved at gemme saltbøssen væk. Sundhed.dk anbefaler at vælge fersk eller frosset kød og fisk, bruge krydderier og friske urter i stedet for salt, og at begrænse forarbejdede produkter og take-away.
Har du forhøjet blodtryk eller er du i medicinsk behandling for det, er ændringer i kosten noget, du bør drøfte med din egen læge, før du lægger vaner om.
Læs også: Derfor står frugt og grønt i starten af supermarkederne
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.