Nogle mennesker er bare kræsne – men for andre kan det handle om en ny spiseforstyrrelse, som nu er blevet anerkendt af sundhedsmyndigheder. Her får du de vigtigste fakta om ARFID, og hvordan du kan genkende tegnene.
ARFID er mere end kræsenhed
Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder (ARFID) handler ikke blot om at sige nej til grøntsager. Det er en alvorlig spiseforstyrrelse, der kan skade både helbred og livskvalitet.
En officiel diagnose
ARFID er ikke længere kun noget, man taler om i medierne. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har officielt anerkendt lidelsen som en selvstændig spiseforstyrrelse.
Handler ikke om udseende
ARFID adskiller sig fra anoreksi og bulimi ved, at det ikke handler om vægttab eller kropsbillede. Det handler om frygt, angst eller ubehag ved visse typer mad.
Læs også: Kvinden oplevede store ændringer efter en uge uden koffein
Begynder ofte i barndommen
Mange udvikler ARFID som børn. Det starter ofte som kræsenhed, men kan udvikle sig til en alvorlig lidelse, der påvirker vækst og trivsel.
Dårlige madoplevelser kan være årsagen
ARFID kan udspringe af negative oplevelser med mad – som at have sat mad i halsen, madforgiftning eller at være blevet tvunget til at spise.
Ikke alle kræsne har ARFID
Bare fordi et barn foretrækker pizza frem for grøntsager, betyder det ikke, at de har ARFID. Diagnosen kræver, at madundgåelsen skader helbred eller sociale relationer.
Sociale konsekvenser
Personer med ARFID undgår ofte sociale sammenhænge, hvor der spises mad, fordi deres madvalg er meget begrænset. Det kan føre til isolation.
Læs også: Dette sker med din krop, hvis den er i kalorieunderskud
Kan påvirke vægt og vækst
Hos børn kan ARFID føre til, at væksten hæmmes. Hos voksne ses ofte vægttab og mangel på vigtige næringsstoffer.
Der mangler viden om lidelsen
ARFID er en ny diagnose, og der mangler stadig viden om, hvordan man bedst screener og behandler lidelsen.
Behandlingen kræver flere fagpersoner
Der findes endnu ingen standardbehandling for ARFID. Ofte kræver det en kombination af ernæringseksperter og psykologer for at hjælpe patienten med at udvide kosten.
Artiklen er baseret på informationer fra Woman
Læs også: Madspild eller sundhedsrisiko? Sådan vurderer du mugne fødevarer
Læs også: Sådan kan gurkemeje og honning bidrage til at regulere vægten