Mange forældre drømmer om at slippe for bekymringen, når deres barn har en fødevareallergi. Men hvad nu, hvis man kunne lære kroppen ikke at reagere? Forskere har kigget nærmere på, om små doser af allergifremkaldende mad kan vende udviklingen.
Små mængder kan styrke immunforsvaret
Nye studier viser, at det måske er muligt at gøre børns kroppe mere tolerante overfor allergifremkaldende fødevarer, hvis de får små, kontrollerede mængder over længere tid.
Metoden kaldes oral immunterapi
Behandlingen går ud på gradvist at introducere eksempelvis peanuts eller æg i barnets kost i bittesmå mængder, så kroppen langsomt vænner sig til stoffet.
Forskningen fokuserer primært på peanuts
Selvom ideen er lovende, er det kun peanuts, der for alvor er blevet undersøgt. Det er derfor uvist, om metoden virker på andre fødevarer som mælk, soja eller fisk.
Læs også: Sådan kan det påvirke kroppen, når du spiser granatæblekerner hver dag
Nogle børn vokser naturligt fra allergien
Et problem med studierne er, at nogle børn under alle omstændigheder vokser fra deres allergi. Det gør det svært at sige, om forbedringen skyldes behandlingen eller naturlig udvikling.
Det perfekte tidspunkt er ukendt
Forskerne er endnu ikke sikre på, hvornår det er bedst at starte behandlingen. Der kan være et vindue i barndommen, hvor kroppen lettere lærer at tolerere maden – men tidspunktet er uklart.
Risikoen for bivirkninger er reel
Behandlingen er ikke uden fare. Nogle børn oplever mavekneb, udslæt eller i sjældne tilfælde alvorlige allergiske reaktioner som anafylaktisk chok under behandlingen.
Behandlingen fjerner ikke allergien
Målet med immunterapi er at mindske risikoen for alvorlige reaktioner, ikke at kurere allergien. Mange børn vil stadig skulle være varsomme med mængden af den fødevare, de ikke tåler.
Tålmodighed er nøglen
For at bevare effekten skal barnet som regel fortsætte med at spise små doser af den allergifremkaldende mad – ofte hver eneste dag i flere år.
Behandlingen skal ske under opsyn
Eksperterne understreger, at oral immunterapi ikke må prøves derhjemme. Den skal foregå på hospitaler eller klinikker med læger til stede, der kan gribe ind ved en alvorlig reaktion.
Forskningen er ikke færdig
Det canadiske studie, som har givet anledning til debatten, viser potentiale – men danske forskere advarer om, at studiet ikke giver endelige svar. Flere undersøgelser er nødvendige, før metoden kan anbefales bredt.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk
Læs også: Din startvægt kan afgøre, om gentagne slankekure er skadelige for dit helbred
Læs også: Nyt studie: To enkle strategier bremser vægthop efter Ozempic-stop
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.