For mange, der kæmper med at holde vægten nede, føles sukker som en fjende, der er svær at undgå. Derfor vælger mange kunstige sødemidler i håbet om at skære kalorier og stadig få den søde smag. Men nye forskningsresultater forsøger nu at kaste lys over, hvad disse alternativer egentlig gør ved kroppen – og om de overhovedet hjælper.
Et kompliceret forhold til sødemidler
Kunstige sødemidler bliver brugt i alt fra sodavand til snacks, og mange forventer, at de automatisk fører til færre kalorier og dermed vægttab. Forskningen er dog langt fra entydig, og flere undersøgelser peger på, at effekten varierer fra person til person.
Et europæisk forskerhold undersøger effekten
En gruppe europæiske forskere gik sammen om et års langt studie for at belyse sammenhængen mellem vægtkontrol og sødemidler. Både voksne og børn deltog, og de indgik i et kontrolleret forsøg, hvor sukkerindtaget skulle holdes lavt. Målet var at undersøge, om kunstigt sødet mad og drikke påvirkede vægt, tarmbakterier og risikofaktorer for sygdom.
Sådan var forsøgsdesignet
Alle voksne i studiet skulle starte med en periode med lavere kalorieindtag, mens børnene skulle fastholde vægten. Herefter fulgte en længere fase, hvor deltagerne skulle spise normalt, men stadig holde sig under et bestemt sukkerniveau. Halvdelen måtte bruge kunstige sødemidler i kosten, mens resten skulle undgå dem helt.
Læs også: Derfor er selleri blevet en af tidens største sundhedstrends
De centrale målinger
Forskerne fulgte blandt andet vægt, tarmflora, blodtryk, fedtstoffer i blodet og blodsukkerstatus. Der blev brugt både blod-, afførings- og urinprøver til at måle ændringer over tid. Formålet var at få et detaljeret billede af, hvad der faktisk sker i kroppen.
Et lille, men stabilt vægttab
Efter et år havde begge grupper fastholdt deres vægttab, men gruppen med kunstige sødemidler lå i gennemsnit lidt lavere i vægt. Forskellen var ikke stor, men den var målbar. Det åbner spørgsmål om, hvorvidt sødemidler kan hjælpe nogle med at bevare deres vægttab.
Ændringer i tarmfloraen
Forskerne registrerede, at deltagerne, der brugte sødemidler, havde flere bakterier, der producerer kortkædede fedtsyrer – en type stoffer, der er vigtige for både energioptag og immunforsvar. Det tyder på, at sødemidler kan påvirke tarmmiljøet på en måde, der måske understøtter helbredet, men konsekvenserne er stadig uklare.
Små forbedringer i helbredsmarkører
I løbet af forsøget så forskerne en reduktion i kolesterol og mindre fedt omkring hofterne blandt dem, der anvendte sødemidler. Disse gevinster aftog dog med tiden, hvilket viser, at effekten muligvis kun er kortvarig.
Læs også: Sådan kan sellerijuice påvirke din krop, hvis du drikker det hver dag
Store svagheder i studiet
Studiet blev dog kritiseret for en høj frafaldsprocent, hvilket svækker resultatets styrke. Forskerne påpegede også, at deltagerne sandsynligvis underrapporterede deres kalorieindtag. Derudover havde flere af forskerne finansielle forbindelser til fødevareindustrien, hvilket rejser spørgsmål om interessekonflikter.
Hvordan bør resultaterne tolkes?
Forskerne selv foreslår, at sødemidler kan være en hjælp for nogle, der kæmper med at reducere sukker. Samtidig peger andre eksperter på, at tidligere forskning har vist modsatrettede resultater. Derfor er der stadig behov for flere uafhængige, langvarige studier.
Hvad betyder det i praksis?
For de fleste handler vægtkontrol om mere end blot sukkerindtag. Et generelt lavere sukkerforbrug er stadig anbefalet, men kunstige sødemidler er ikke nødvendigvis løsningen for alle. Moderation fremhæves ofte som den bedste strategi, uanset om man vælger sukker, honning eller sødemidler.
Fokus på langsigtede vaner
Uanset hvilken strategi man vælger, peger ernæringseksperter på vigtigheden af en varieret kost og stabile spisevaner. At skære ned på stærkt forarbejdede fødevarer og fokusere på næringstæt mad har langt større betydning for sundheden end ét enkelt produktvalg.
Læs også: Kardiologer peger på to fødevarer med dokumenteret effekt på kolesterol
Artiklen er baseret på informationer fra EatingWell og WHO
Læs også: Sådan får du mest muligt ud af squashens næringsstoffer