Danskernes favoritter
Hele 20% af voksne danskere spiser junkfood mindst en gang om ugen, og for unge er tallet endnu højere. Pizza, burgere, hotdogs og grillkylling er blandt de mest almindelige takeawayvalg, men selvom de er populære, viser undersøgelser, at disse retter ofte indeholder store mængder af usunde ingredienser. Ifølge klinisk diætist Anna Thaarup er junkfood især kendt for det høje indhold af fedt og salt, som er skadeligt for hjertet og blodomløbet.
Den store synder
Det er særligt fedtet, som gør skade, når det kommer til junkfood. For meget mættet fedt kan nemlig ophobe sig i blodbanerne og skabe åreforkalkning, som i værste fald kan føre til blodpropper. Derudover indeholder junkfood store mængder salt, som kan belaste blodtrykket.
En undersøgelse, der sammenlignede pizza, burgere, grillkylling og hotdogs, afslørede, at pizzaen indeholder mest salt og fedt. Nemlig hele 75 gram fedt og 10,2 gram salt per pizza. Det er næsten dobbelt så meget salt som en burger. “Med pizzaen får jeg dobbelt så meget salt, som jeg ville få på en hel dag i et enkelt måltid”, forklarer Anna Thaarup.
Grillkyllingen viste sig at være den mindst usunde. Den indeholdt 53 gram fedt og 4,3 gram salt, hvilket dog stadig er over Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men markant mindre end pizza og burger.
Læs også: Det sker der med din tarm, når du spiser et æble hver dag
Mindre mængder
Selvom resultaterne viser, at pizza topper junkfoodlisten som den mest usunde, er det vigtigt at huske, at junkfood i mindre mængder ikke nødvendigvis er farligt. Ifølge Bente Klarlund Pedersen, forsker i aktiv sundhed på Rigshospitalet, og Anna Thaarup kan man sagtens nyde en pizza eller burger en gang imellem, så længe man holder sig til en varieret kost. Hun understreger dog, at det er vigtigt at undgå at gøre junkfood til en fast vane, da det kan få negative konsekvenser for helbredet.
Artiklen er baseret på informationer fra TV 2.
Læs også: De droppede ultraforarbejdet mad: Sådan påvirkede det deres depression
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.