Har du oppustet mave efter måltiderne, mavekramper eller skiftevis forstoppelse og diarré, kan du være blandt de mange danskere med irritabel tyktarm (IBS). Ifølge Sundhed.dks patienthåndbog har omkring 15 procent af befolkningen periodevis symptomer på tilstanden, der er en af de hyppigste kroniske mavelidelser i vestlige lande.
Studier peger på, at en kost udviklet ved Monash University i Melbourne kan lindre generne. Forskerteamet har siden 2005 kortlagt indholdet af små, dårligt optagelige kulhydrater i tusindvis af fødevarer. Ifølge universitetets egen opsummering af 20 års forskning reagerer 50 til 80 procent af IBS-patienterne positivt på en lav FODMAP-diæt.
Hvad FODMAP dækker over
FODMAP er en forkortelse for Fermentable Oligosaccharides, Disaccharides, Monosaccharides And Polyols. Det er fermenterbare kortkædede kulhydrater som mange tarme har svært ved at optage. Når de når frem til tyktarmen, trækker de vand og bliver forgæret af tarmbakterier. Resultatet kan være luft, oppustethed, kramper og ændret afføring.
De hyppigste syndere gemmer sig i helt almindelige fødevarer. Løg, hvidløg, hvedebrød, komælk med laktose, æbler, pærer og bælgfrugter er alle høje i FODMAPs. Også tyggegummi og bolsjer med sukkeralkoholer som sorbitol og xylitol hører til.
Læs også: Sådan kan kroppen reagere på syv dage uden alkohol
Et lille forsøg blev vendepunktet
I 2014 offentliggjorde forskere fra Monash University et randomiseret kontrolleret forsøg i tidsskriftet Gastroenterology. 30 patienter med IBS og 8 raske kontrolpersoner spiste i skift enten en FODMAP-fattig kost eller en typisk australsk kost.
Patienterne på FODMAP-diæten havde markant færre samlede symptomer end på den australske kost, og både oppustethed, mavesmerter og luftafgang blev reduceret.
Forfatterne, med Emma Halmos i spidsen, konkluderede at den lave FODMAP-kost effektivt reducerede symptomerne og understøttede brugen som førstelinjebehandling. Studiet var lille, men fundene er siden bekræftet i flere forsøg, og diæten indgår nu i internationale IBS-anbefalinger. Sundhed.dks patienthåndbog nævner den også som en mulighed, dog med det forbehold at ikke alle patienter har gavn af den.
Tre faser og en diætist ved hånden
Diæten er ikke tænkt som en livslang restriktion. Monash beskriver tre faser. Den første varer to til seks uger og skærer stort set alle FODMAP-rige fødevarer væk, så symptomerne kan roe sig.
Læs også: Sådan kan det påvirke dit blodtryk, hvis du drikker rødbedejuice regelmæssigt
Anden fase tager typisk seks til otte uger og genindfører FODMAP-grupperne én ad gangen for at kortlægge præcis hvilke slags kulhydrater der udløser gener. I tredje fase sammensættes en personlig langtidskost hvor kun de udløsende fødevarer holdes ude.
Fordi kosten kan blive ensidig og fattig på fibre hvis den følges forkert, anbefaler forskerne bag at forløbet gennemføres i samarbejde med en klinisk diætist. Første fase er ikke tænkt som en langtidskost på egen hånd.
Er det noget for dig?
FODMAP-diæten er ikke det samme som glutenfri kost, og den er ikke en generel sundhedskur. Det er en systematisk metode til at kortlægge personlige tarmtriggere. Har du vedvarende mavesmerter, oppustethed eller ændret afføring, bør du tale med din egen læge, før du selv begynder at skære fødevarer ud. Andre og alvorligere sygdomme som cøliaki eller inflammatorisk tarmsygdom skal udelukkes først.
Monash Universitys FODMAP-app er ifølge universitetet downloadet mere end 1,75 millioner gange siden 2012 og har været nummer et blandt medicinske apps i mere end 50 lande. Det siger noget om hvor mange der leder efter noget, der virker på en irritabel tarm.
Læs også: Eksperter afslører den bedste temperatur på dit drikkevand
Læs også: Faster du regelmæssigt som kvinde? Det kan gøre noget ved dine hormoner
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.