Når du står og overvejer, om aftensmaden skal være pizza, pad thai eller en hurtig kebab fra hjørnet, tænker du næppe over, at dit valg siger noget om din holdning til andre mennesker. Men måske gør det alligevel.
Vi lever i en tid, hvor maden på vores tallerken er mere international end nogensinde. Indiske karryretter, tyrkiske ruller og japanske risruller er blevet hverdag i danske hjem.
Men hvad nu, hvis de her små hverdagsvalg faktisk fortæller noget om, hvor åbensindede vi er – og hvordan vi ser på mennesker, der ikke ligner os selv?
Mad som spejl på holdninger
Et nyt forskningsprojekt fra Universitetet i Birmingham og Ludwig-Maximilians-Universität München viser, at vores madvaner hænger tæt sammen med vores syn på indvandrere.
Læs også: Kvinden oplevede store ændringer efter en uge uden koffein
Studiet, der bygger på svar fra over 1.000 briter, konkluderer, at personer, der ofte spiser udenlandsk mad, i gennemsnit er 10 procent mindre tilbøjelige til at se indvandrere som en trussel – og 7 procent mindre tilbøjelige til at støtte politikere, der ønsker strammere udlændingepolitik.
Ifølge forskerne handler det ikke kun om smag. Når man køber mad fra et andet land, opstår der en række små, positive møder mellem mennesker: en snak med kokken, et smil fra ekspedienten, en nysgerrighed på det fremmede.
Over tid bygger de oplevelser bro mellem kulturer – uden at nogen nødvendigvis tænker over det.
Den skjulte effekt af et måltid
Studiet peger på, at denne type kontakt – kaldet intergroup contact – kan mindske frygten for det fremmede og styrke forståelsen for mennesker fra andre baggrunde.
Læs også: Dette sker med din krop, hvis den er i kalorieunderskud
I praksis fungerer det sådan, at mad bliver et lavpraktisk, men effektivt mødepunkt.
Forskerne fandt, at mennesker, der nyder og ofte spiser etnisk mad, oplever flere positive interaktioner med udlændinge, og at netop disse interaktioner hænger sammen med mere tolerante holdninger.
Kort sagt: Jo oftere du bestiller indisk, kinesisk, thailandsk, tyrkisk, caribisk eller spansk mad, jo større er sandsynligheden for, at du ser verden gennem et mere åbent og inkluderende filter.
Undersøgelsen viser, at sammenhængen ikke blot er et udtryk for, at åbne mennesker spiser anderledes.
Læs også: Madspild eller sundhedsrisiko? Sådan vurderer du mugne fødevarer
Den opstår gennem de sociale oplevelser, som følger med maden – og de små, gentagne møder, hvor man får en fornemmelse af fælles menneskelighed.
Maden som brobygger
Maden har altid været et kulturelt mødepunkt – også i Danmark. I takt med globaliseringen har vi blot fået endnu flere smagsindtryk at vælge imellem, og de har ændret både vores køkkener og vores verdensbillede.
Forskerne bag studiet ser derfor maden som en form for kulturel diplomati i hverdagsformat: et trygt og ukompliceret rum, hvor folk mødes uden at skulle tale om politik, religion eller forskelle. Her mødes man i stedet om noget universelt – glæden ved mad.
Den slags kontakt er, ifølge forskerne, et af de mest effektive midler til at nedbryde fordomme og skabe tolerance i samfundet.
Læs også: Sådan kan gurkemeje og honning bidrage til at regulere vægten
Ikke gennem debat eller kampagner – men gennem duften af friskbagt naanbrød eller lyden af stegepander i et travlt køkken.
Artiklen er baseret på informationer fra DR og SageJournals