En ny omfattende gennemgang af 59 studier afslører hele 17 faktorer, der påvirker din risiko for demens, slagtilfælde og depression i alderdommen.
De fleste af dem er noget, du selv kan gøre noget ved! Her er de vigtigste områder, du bør være opmærksom på – og hvorfor.
Blodtryk har størst betydning
Et blodtryk over 140/90 mm Hg mere end fordobler risikoen for slagtilfælde og øger risikoen for demens og depression markant.
Heldigvis kan du reducere trykket med motion, mindre salt, sund kost og stresshåndtering.
Læs også: Faster du regelmæssigt som kvinde? Det kan gøre noget ved dine hormoner
Hold øje med blodsukkeret
Forhøjet blodsukker er ikke kun en risikofaktor for diabetes – det øger også risikoen for hjernesygdomme.
Regelmæssig motion, vægtkontrol og kostændringer med færre raffinerede kulhydrater hjælper.
Vægt spiller en vigtig rolle
En sund kropsvægt mindsker risikoen for flere alvorlige sygdomme, herunder demens og slagtilfælde. Små ændringer i kosten og daglig bevægelse gør en stor forskel.
Søvn er hjernens genstart
Mindre end syv timers søvn om natten kan påvirke hjernens helbred.
Læs også: To hverdagskostvalg kombineret kan sætte tarmkræftceller i selvdestruktion, tyder forsøg på
Skab gode søvnvaner: undgå skærme og koffein før sengetid, og hold soveværelset mørkt og køligt.
Fysisk aktivitet styrker hjernen
Motion forbedrer blodcirkulationen og beskytter hjernen. Selv gåture eller let træning flere gange om ugen kan reducere risikoen for demens og depression betydeligt.
Rygning skader på flere fronter
Tobaksrygning er en stærk risikofaktor for både slagtilfælde og demens. At stoppe med at ryge – uanset alder – har en mærkbar effekt på hjernens sundhed.
Kost påvirker hele kroppen
En sund og balanceret kost reducerer både blodtryk, blodsukker og kolesterol – og dermed risikoen for hjerneproblemer.
Læs også: Sådan kan det påvirke din lever, når du spiser æg
Fokuser på grøntsager, fuldkorn, sunde fedtstoffer og mindre sukker.
Socialt engagement gør en forskel
At være socialt aktiv styrker hjernens modstandskraft. Ensomhed og isolation øger risikoen for depression og demens. Dyrk relationer og deltag i fællesskaber.
Mentale aktiviteter holder hjernen skarp
At løse krydsord, lære nyt eller spille strategispil stimulerer hjernen og reducerer risikoen for kognitive sygdomme. Gør det til en vane at udfordre hjernen.
Høretab bør tages alvorligt
Nedsat hørelse kan føre til social tilbagetrækning og øge risikoen for demens. Brug høreapparat om nødvendigt og få regelmæssigt tjekket hørelsen.
Læs også: Rapsolie, olivenolie eller kokosolie: hvilken madolie er bedst for dit hjerte?
Stress slider på hjernen
Langvarig stress skader hjernen og øger risikoen for depression. Find måder at håndtere stress på – fx gennem meditation, motion eller samtaler med en terapeut.
Alkoholforbrug skal være moderat
For meget alkohol øger risikoen for slagtilfælde og påvirker hjernens funktion negativt. Hold dig til de anbefalede grænser og overvej alkoholfri perioder.
Hensigten med livet har betydning
Mennesker, der føler en stærk mening med livet, har lavere risiko for depression og demens. Find aktiviteter og relationer, der giver dig formål og glæde.
Smerte skal behandles
Kroniske smerter kan forringe livskvaliteten og øge risikoen for depression. Tal med din læge om smertelindring og behandling.
Læs også: Daglige loppefrøskaller kan sænke dit LDL-kolesterol og blodsukker - her er dosen
Kolesteroltal påvirker hjernens helbred
Et højt niveau af total kolesterol kan øge risikoen for slagtilfælde og demens. Sund kost og fysisk aktivitet kan hjælpe med at holde niveauet i skak.
Nyresundhed hænger sammen med hjernen
Nyresygdomme kan øge risikoen for både demens og slagtilfælde. Regelmæssige helbredstjek og sund livsstil beskytter også dine nyrer.
Depression er både årsag og symptom
Depressive symptomer kan både øge risikoen for andre hjernesygdomme og være et tidligt tegn.
Opsøg hjælp, hvis du oplever længerevarende tristhed, håbløshed eller energiløshed.
Artiklen er baseret på informationer fra CNN Health.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.